Hvis du har gennemført Grand Theft Auto IV samt udvidelsen The Lost and Damned på din Xbox 360, glæder du dig sikkert enormt til den næste udvidelsespakke, med det løjerlige navn The Ballad of Gay Tony.
Derfor er der også gode nyheder i og med at Rockstar lige har løftet sløret for hvornår pakken udgives. Lanceringsdatoen hedder den 29. oktober, og prisen vil blive på 20$, altså godt 120kr. Det hele kan naturligvis hentes over Xbox Live, men skulle du endnu ikke have spillet The Lost and Damned, kan begge udvidelser købes samlet på en disc, kaldet Grand Theft Auto: Episodes from Liberty City, som vil være at finde i din lokale spilbutik.
Hovedrolleindehaveren hedder denne gang Luis Lopez, og er medlem af The Northwood Dominican Drug Dealers, hvilket er en af Liberty City's nyeste mafiafamiler. Lopez er yderligere bodyguard for Anthony "Gay Tony" Prince, men hvordan alt dette blandes sammen, er de endnu intet om.
Vi står klar med en anmeldelse af The Ballad of Gay Tony snarest mulig.