Skip to main content
Gamereactor Nyheder Gear Club Unlimited
Nyheder

Gear Club Unlimited bliver et eksklusivt bilspil til Switch

Bilentusiaster på Switch har måtte nøjes med det mindre realistiske Mario Kart 8 Deluxe, men nu er der godt nyt til dem med benzin i blodet. Eden Games, der er kendt for Test Drive…
Mikael Jensen 5 september 2017

Bilentusiaster på Switch har måtte nøjes med det mindre realistiske Mario Kart 8 Deluxe, men nu er der godt nyt til dem med benzin i blodet. Eden Games, der er kendt for Test Drive Unlimited-serien, har i et samarbejde med Microids annonceret det kommende Gear Club Unlimited, der bliver en eklusiv Switch-titel.

Traileren for spillet viser, at vi får mulighed for at køre i eksotiske sportsvogne såsom Bugatti Veyron GrandSport, Jaguar F-Type R, Mercedes-AMG GT S, Nissan GTR, Pagani Huayra Roadster og RUF RT12 R bare for at nævne nogle få af de fremviste biler. Der vil være over 400 løb fordelt på tre spiltyper: Derby, Rally, og Time Trial, og hvert mesterskab der vindes låser op for nye biler og belønninger. Det er desuden også muligt at opgradere og tune sin bil, samt ændre dens design som man har lyst til.

Gear Club Unlimited udkommer til Switch den 1 december.

Fuld profil 1.978 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.