Gears of War: E-Day blev afsløret sidste år via en CG trailer, og det betyder som regel at det pågældende spil er mange år ude i fremtiden. Men sådan forholder det sig ikke med E-Day, for flere insidere har påpeget at det er tættere på at være færdigt end mange andre Xbox-projekter. Faktisk har Tom Warren fra The Verge luftet muligheden for at det kunne lande i år.
Men træerne vokser åbenbart ikke helt ind i himlen. Insider exta1s, der har haft ret i en række forudsigelser om Microsofts planer, slår fast i en ny video, at Gears of War: E-Day ikke udkommer i 2025, men i stedet i 2026.
Spillet har åbenbart været under udvikling siden 2020, men skal altså bruge lidt mere tid. Dog siger insideren at vi i stedet får den rygtede remaster-samling i år i stedet.
Glæder du dig til meget mere Gears?