Skip to main content
Gamereactor Nyheder Gears of War 2
Nyheder

Gears of War om ti år?

Rein går ikke med planer om det
Steen Marquard 12 februar 2009

Forleden kunne vi fortælle, at Gears of War-forfatteren Josh Ortega, under en debat ved årets ComicCon-arrangement, havde gjort det klart at Epic Games har store planer for serien og at den stensikkert også produceres om ti år. Han gik så langt som til at kalde Lanceren for det nye lyssværd.

Det fik forleden firmaets chef Mark Rein til at gå ud med en lidt anden version. Han er slet ikke så sikker på at Gears of War nødvendigvis skal være Epic Games smør på brødet gennem de næste ti år. Han sagde at Epic Games ikke ser Gears of War bevæge sig videre end til denne generation af Microsofts Xbox, og at firmaet først og fremmest arbejder på patches og opdateringer til det eksisterende Gears of War 2.

Vi har dog på fornemmelsen af Mark Rein godt ved, at Gears of War-universet er en guldkalv, men at han samtidig er nødt til at lægge en dæmper på fremtidsplanerne, ikke mindst i forhold til firmaets ejere af aktier.

Fuld profil 2.508 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.