På et tidspunkt var der planer om et meget anderledes Gears of War 6, hvor du blandt skulle forlade Sera for første gang. Men i stedet endte udvikler The Coalition med en lidt anderledes idé. Gears of War: E-Day er slet og ret en prequel, der igen tager udgangspunkt i karaktererne Marcus Fenix og Dominic Santiago.
Og bare rolig, vi ved nu med sikkerhed at det bliver præcis de samme stemmeskuespillere bag de to karakterer som vi er vant til. Serien fejrede for nylig 18 års jubilæum, og det blev fejret netop med en bekræftelse af at John DiMaggio og Carlos Ferro skal spille de to roller igen.
Du kan se indlægget fra studiet herunder. Præcis hvornår E-Day lander vides dog ikke.