Avalanche Studios må siges at have haft rigtig travlt de seneste par år. I december udgav de Just Cause 4, og til maj udgiver de Rage 2 i samarbejde med id Software. Dog har de også et lidt mindre projekt i støbeskeen, et som mange alligevel har fået øjnene op for.
Vi taler naturligvis om Generation Zero, et spil der foregår i 1980'ernes Sverige, men efter at robotter har enten udryddet eller drevet de sidste mennesker bort. Spillet har nu fået en udgivelsesdato, og det fremgår i en pressemeddelelse sendt til Gamereactor at spillet lander d. 26 marts på PC, PS4 og Xbox One.
Desuden har de åbnet for forudbestillinger via deres hjemmeside, der giver dig en Radical Vanity Pack med 12 beklædningsgenstande til din karakter. Spillet lanceres for $39.99, altså en del under den normale fulde pris.
Herunder kan du se en ny trailer, samt gameplay.
