Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her på redaktionen er vilde med Geometric Interactives debutspil, så vi er begejstrede for at byde art director & lead artist Erwin Kho indenfor i studiet i denne uges særafsnit af Gamereactor Spilstrøm.
Første halvdel af afsnittet er dedikeret Cocoon, hvor Ketil og Erwin bl.a. snakker om spillets tilblivelse, modtagelse, hvordan det udviklede sig gennem årene og hvilke ting der blev tilføjet i sidste øjeblik. Vi tør godt love, at det er et spændende indblik i udviklingen af et af årets bedste spil.
Anden halvdel fokuserer på de ting, der har inspireret Erwins arbejde gennem årene samt hans favoritspil. Og så runder vi naturligvis af med at snakke om de spil, vi hver især har spillet på det seneste.
I næste uge er vi tilbage med et mere klassisk afsnit, hvor hovedretten står på edderkopper.
Som altid vil vi rigtig gerne diskutere jeres spørgsmål i programmet, så send gerne dit til [email protected]. Det kan være stort og småt. Så længe det er noget, du er nysgerrig efter at høre os snakke om. Vi præmierer vores favoritspørgsmål med en spilkode.
Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible.
Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og Playstation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.