320 mennesker gik ind med håbet om at fange den tyvende plads i finalen i Tekken 7, men der var kun én der gik ud med sejren. Den sejr fandt italienske Johusa "Ghirlanda" Bianchi, efter en uhyre tæt kamp mod den japanske favorit Shoji "Double" Takakubo.
Double havde strøget igennem vindernes turnering, og allerede slået Ghirlanda ud en gang, men den italienske stridshest galoperede stærkt tilbage, og var endda ved at tage finalen 3 sæt over 0. Double var dog ikke så nem at slå ud, men måtte alligevel se sig slået i sidste ende af Ghirlanda's mesterlige brug af zoning med sin Katarina.
Desværre rakte den danske delegation ikke længere end top 32, hvilket dog stadig er en flot placering i en gruppe på 320 deltagende. De egentlige finaler, udkæmpet blandt de tyve bedste Tekken-spillere i verden, begynder allerede fra klokken 10, så sid klar hvis du vil fange hele begivenheden.