
Ghost of Tsushima Director's Cut er landet på PC og i den forbindelse har Sucker Punch og Sony frigivet den obligatoriske lanceringstrailer - og den minder os om, hvis vi skulle have glemt det, hvor smukt det her spil er.
Som med så mange andre PlayStation til PC konverteringer, er det igen de hollandske konverterings-eksperter fra Nixxes Software der står bag denne udgivelse. Spillet byder på en række forskellige performance-optimerende opskalerings-teknologier som DLSS3, FSR3 og XeSS og det understøtter DualSense features som haptisk feedback og adaptive triggere samt ultrawide opløsninger på 21:9, 32:9 og 48:9 fordelt på tre monitorer.
Spillet er kommet godt fra start på Steam og er i skrivende stund det bedst sælgende spil på Steam, foran Helldivers 2, Hades og Baldur's Gate 3.
Se den flotte lanceringstrailer nedenfor.