Skip to main content
Gamereactor Nyheder Ghost of Tsushima
Nyheder

Ghost of Tsushima er Sonys hurtigst sælgende nye IP for denne generation

Man bliver nok nødt til at give Sony, at de har ledt an med en række uhyre populære eksklusive spillanceringer i løbet af denne generation, ligefra reintroduceringer af gamle kendinge i form af God…
Magnus Groth-Andersen 27 juli 2020

Man bliver nok nødt til at give Sony, at de har ledt an med en række uhyre populære eksklusive spillanceringer i løbet af denne generation, ligefra reintroduceringer af gamle kendinge i form af God of War, til helt nye IP'ere såsom Days Gone.

For nylig er Ghost of Tsushima ankommet, og det lader til at spillet fortsætter den gode stime, ved at sætte en ret skelsættende rekord. PlayStation har officielt afsløret via Twitter, at Ghost of Tsushima er Sonys hurtigst sælgende nye IP i løbet af PS4-generationen.

"Ghost of Tsushima is now PS4's fastest selling first-party original IP debut with more than 2.4 million units sold through globally in its first 3 days of sales."

Nej, 2.4 millioner solgte eksemplarer på tre dage er ikke noget at kimse af. Det betyder samtidig at det sælger hurtigere end både Days Gone, Horizon: Zero Dawn og Dreams.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.