Sony har de seneste år satset stort på PC-versioner af deres store PlayStation titler og en integration til PlayStation Network virker oplagt, men det har ladet vente på sig.
Nu er det dog officielt; Ghost of Tsushima Director's Cut lander på PC den 16. maj og det er det første spil, som byder på fuld integration til PlayStation Network. Det betyder, at spillerne via menuen, eller ved at bruge genvejen Shift+F1, kan aktivere et PlayStation overlay, hvor man har adgang til ens venneliste, ens PSN profil, ens trophies og diverse settings.
PC-versionen kommer med fuld trophy support og det har de samme trophies som Ghost of Tsushima Director's Cut til PlayStation 5. Hvis man logger ind på ens PlayStation Network konto, vil alle ens PS5 trophies blive overført til PC-versionen og cross-play mellem PlayStation 4, PlayStation 5 og PC vil være tilgængelige i co-op delen Legends.