Sucker Punch Productions har tidligere haft stor succes med Sly Cooper og Infamous-serien, men i 2020 nåede de nye højder med lanceringen af Ghost of Tsushima, der af mange fans og kritikere ses som et af sidste års allerbedste spil.
Nu søger studiet så en Senior Writer til deres næste projekt, skriver Gamasutra.
"Our ideal candidate has success telling impactful, character-driven stories in an open-world game. They will have the skills to craft emotional stories, memorable characters, and strong dialogue while collaborating with the writing team and other designers to advance our storytelling at Sucker Punch," lyder beskrivelsen på jobopslaget.
Det er et krav til ansøgeren, at denne tidligere har arbejdet med "AAA open-world games," så der er ingen tvivl om, at det er sådan et projekt, som Sucker Punch har i støbeskeen. Og med Ghost of Tsushima fænomenale succes, skulle det være meget underligt, hvis det ikke er en direkte efterfølger, der er under udvikling, om end der endnu ikke er meldt noget officielt ud fra hverken Sony eller Sucker Punch.
Ghost of Tsushima foregår i det feudale Japan og omhandler en samurai, der må drage på krigerstien efter en række dramatiske begivenhder i spillets åbning.