Ubisoft har allerede eksperimenteret med Battle Royale-genren, men det forsøg blev ikke mødt med synderlig god kritik, eller særligt mange spillere. Nu bruger de så Ghost Recon-navnet til at forsøge sig igen, og denne gang hedder spillet Ghost Recon Frontline.
Spillet er et Battle Royale-spil, og det er også free-to-play. Det udvikles af Ubisoft Bucharest, og benytter sig af seriens taktiske gameplay. Der er adskillige karakterklasser, såsom Scout, Support og mange flere.
Der er fire distinkte områder. Spillet kommer dog til at have flere forskellige modes, så det er ikke udelukkende et Battle Royale.
Det udkommer engang ude i fremtiden, og du kan se den første trailer herunder.


