Da vi anmeldte AD27QD antog vi med rette at det kunne ikke gøres bedre, og slet ikke til den pris. Derfor et sjældent 10-tal. Nu er efterfølgeren her, og Aorus FI27Q-P (der findes en ikke-P udgave til samme pris som AD27QD) har ikke helt formået at holde prisen, den er steget til 5.499 kroner, men der er så også kommet en række nye tiltag og forbedringer, som nok vil være værd at overveje for dem der endnu ikke har taget den fornuftige beslutning at gå ind i +60Hz-skærme, eller bare står og mangler en opgradering.
Der er tale om en klassisk 1440p 27 tommer 165Hz-skærm med 10-bit IPS-panel, og Aorus' industrielle, men stadig RGB-udstyrede, metalchassisramme, der giver hele skærmen en respektabel kampvægt på 8kg. Der understøttes HDR400, 95% DCI-P3 farver (væsentligt over 100% sRGB), og 1ms responstid med to HDMI 2.0-porte, og en DisplayPort 1.4 med HBR3. Og så FreeSync - ingen penge er brugt på G-Sync. Der er også mikrofon og AUX-indgang, to USB 3.0-porte, og en USB-udgang til computeren. Herudover naturligvis en Kensington-lås - som jeg ikke erindrer at have brugt eller set hos en privat nogensinde, men for butikkerne er det sikkert dejligt.
Lad os starte med hvad der først og fremmest springer i øjnene, når man kigger på en monitor med High Bitrate 3. HBR3 er egentlig ikke en ny standard, den har faktisk over fem år på bagen, og understøttes af DisplayPort 1.3 og fremefter. Fordelen er en vanvittig høj båndbredde på 32.4 Gbit/s, hvoraf de 25.92 Gbit/s er afsat kun til video. Dette giver uden problemer plads op til 5K i 60Hz, eller 4K i 120Hz. Dette lyder måske ikke imponerende, men det er vel og mærke med op til 30 bit/pixel - eller 8K/30Hz i 24 bit/pixel. Vi skal nok ikke forvente at der kommer så meget nyt, sidste opdatering kom for et halvt år siden, så vi skal nok, igen, forvente en fem års tid før end at det er fuldt implementeret i konsumprodukter - der så kan se frem til at købe grej der understøtter 16K i 30 bit/pixel.
Næste opdatering hedder UHBR10, der er også en UHBR13.5 og UHBR20, men i modsætning til HBR3, der var en kraftig opgradering fra HBR2, sådan da, så er UHBR-versionerne lidt mindre voldsomme. I det hele taget synes det mærkeligt at man har brugt energi på noget som helst under DisplayPort 2.0, når man nu har slået standarderne fast.
For at gøre en lang historie kort - vi har nu mere hul igennem så vi ikke skal gå på kompromis med farvegengivelsen, det har tidligere været et problem at der ganske enkelt ikke var nok datamængde til rådighed når der både skulle være 10-bit farver, og fuld farvedifferentiering hele vejen igennem ved 144Hz. Og når man så skruer op til 165Hz, så skal der være vand nok i åen, så at sige. Herudover understøttes HDCP 2.2 for dem der ser 4K Blu Rays over deres PC-skærm.
Og hvad bydes der ellers på? Først og fremmest er der det fremragende Sidekick OSD-system, som giver brugeren oplysninger om computeren og softwaren, men gør det igennem skærmens hardware, i stedet for at have et stykke software kørende, som fejlagtigt antages at være et stykke snydesoftware.
Herudover har man bibeholdt et virkeligt godt design i forhold til indstillingsmuligheder, vinkling og højde. Særligt når kabler skal tilsluttes er det vigtigt ikke kun med en god måde at holde kablerne uden at det bliver for besvsærligt, men også enkle ting så som at dreje skærmen 90 grader for optimal adgang til tilslutningerne.
Der er ligeledes RGB-belysning bag på med programmerbart lys, og ni forskellige lyseffekter. Ellers man kan slukke det. OSD-menuen fungerer rigtig fint med Aorus' gennemgående orange farve, der i øvrigt går igen i både deres grafikkort software og RGB Fusion-softwaren, der styrer belysningen. Den indbyggede menu er ret dybdegående, og der er ingen "nem" menu, og så en for eksperter, men omvendt er det nok også de mere seriøse spillere der vil gå efter en skærm som den her. For de mere dovne kan alt også fjernstyres og indstilles igennem software, det er noget nemmere, og giver et bedre overblik. For det mere komplicerede og nørdede foretrak jeg softwaren, for alle de små løbende ting brugte jeg det lille joystick under skærmen.
Det er også her at du indstiller PiP eller PbP, og ganske smart kan der skiftes mellem lyden fra hovedskærmen og det ekstra billede. Grundet 1440p-opløsningen fungerer det faktisk med to billeder i et.
Jeg er stadig stor fan af Aorus Dashboard, der giver de sædvanlige informationer omkring temperaturer, frekvens, blæserhastighed og så videre, primært fordi at den orange farve er både nem at læse, men ikke forstyrrer spillet.
Og aprospros under skærmen, så skal vi også tale lidt om hovedtelefonforstærkeren. Ud over støjreduktion, så er den nemlig opgraderet med en ret kraftig forstærkerdel, og det kan høres. Selv relativt sværtdrevne in-ears og hovedtelefoner har rigeligt med niveau og opløsning, hvilket er forbløffende og overraskende.
Skærmen har stadig indbygget støjreduktion, der igennem to mikrofoner i skærmen og en DSP-chip optager og sender støjen i rummet i modfase ind i det sendte signal, hvilket giver mindre støj i den tale der kommer fra spilleren. Der er en lang række indbyggede features der alle kaldes GameAssist.
Der er Black Equalizer, og som ved den "gamle" model virker det rent faktisk, i stedet for bare at gøre hele skærmen lys. Der justeres på 1296 forskellige områder.
Indtil at jeg for nyligt læste en artikel om blåt lys tog jeg det ikke særligt seriøst, nu må jeg indrømme at det er dejligt at der er indbygget reduktion af det blå lys. Ikke at det er en særlig feature, men det er hvad man så absolut kan og skal forvente af en moderne gamingskærm. Det er også her at flimmerreduktionen kommer til sin ret.
Der er en del af disse velmenende features som måske nærmer sig grænsen for hvad der er ok, som eksempelvis Aim Stabilizer, der forsøger at fjerne rekyleffekten i spillet, hvilket effektivt set giver dig bedre chance for at ramme, da det modvirker den rystelse der er i spillet. Ligeledes er der også sigtekorn indbygget, men her kan man selv designe sit eget hvis man har lyst. Ligeledes er der indbygget timere der kan bruges både i forhold til egne og andres brug af effekter og egenskaber med tidsbegrænsning. Det betyder også at man kan holde væsentligt bedre styr på modstanderens cooldowns end normalt.
Rent billedkvalitetsmæssigt er der ikke så meget at brokke sig over. Jeg er stor fan af 1440p-formatet, og mener personligt at det er særdeles fantastisk til 27 tommer størrelsen.
Forskellen mellem 144Hz og 165Hz er minimal, den er der, men jeg kan godt være særdeles meget i tvivl om det ville kunne siges med sikkerhed i en blindtest. FreeSync og Dynamic Refresh Rate er der naturligvis også.
Selve panelet kommer med de forventede 178 graders betragtningsvinkel, kontrastratio på 1000:1, men vigtigere endnu, så er IPS-panel med 10-bit farvedybde, mens responstiden stadig holdes på 1ms som forgængermodellen. Har man først vænnet sig til dette er det svært at gå tilbage til andre skærme, de vil fremstå udvaskede og farvefattige i sammenligning, og ligefrem sløve i optrækket. Personligt har jeg fundet 10-bit farver til at være lettere vanedanende, ikke bare i forhold til film, men også mere grundlæggende ting såsom at se farveforskelle på sne eller græs i Red Dead Redemption 2, mens det måske ikke gør den store forskel på de brune farver i Fallout 4.
Skærmen er stadig G-Sync kompatibel, og det virker næsten lige så godt som de skærme der har G-Sync chippen indbygget fra fabrikken.
Samlet set er det ærgerligt at prisen er steget i forhold til den gamle model, for mange af de features og egenskaber, inklusiv et fantastisk godt billede er der stadigvæk. Men det er nok heller ikke helt billigt at tilføje de sidste features, lige øge opdateringshastigheden, og indbygge en lidt bedre hovedtelefonforstærker.
Aorus har igen skabt en fantastisk skærm.