Skip to main content
Hardware

Gigabyte RTX3080Ti Vision OC

RTX3090-ydelse, men også til næsten samme pris.
Kim Olsen 2 juni 2021

De fleste der læser dette vil være bekendte med RTX30 serien, og jeg har derfor forsøgt at holde denne anmeldelse kort, da den er lavet før den officielle udgivelse, hvorfor ikke alle programmer er medtaget, da de ikke har fungeret optimalt.

Prisen på kortet, altså den reelt handlede pris, er pt. ukendt, men til sammenligning koster Nvidias referencekort 1200 Euro, og de tager 720 Euro for RTX3080 og 1549 Euro for et RTX3090. 1200 Euro er meget; vi havde håbet på lige under 1000 Euro, og selvom vi godt vidste, at det måske ville blive lidt mere, så er 1200 Euro godt nok mange penge - men ydelsen følger så også med. Vi frygter dog det værste, da priser over 30.000 kroner for et RTX3090 før er set.

Der er dog en pris på 13.000 for Gaming OC kortet ,der er næsten identisk, og de store forhandlere må derfor forventes at sælge dette kort til 13-14.000. Om de kort, der så rent faktisk kommer i handlen, bliver solgt for det dobbelte, må vi vente og se.

Til min overraskelse fungerer det her Gigabyte Vision OC kort både med Geforce og Studio-driverne, og er lavet til at kunne tilfredsstille både gamere og content creators. Det er kun lettere overclocket (1710Mhz baseclock i stedet for 1655 Mhz), men det formår dog i mange tilfælde at matche og endda overgå RTX3090. Godt gået med kun den halve mængde VRAM. Det kommer også i en virkelig flot hvid med et lækkert fræset aluminiumsskjold.

Du spørger måske "er der virkeligt brug for et kort mere?" - og i Nvidias tilfælde er svaret ja. AMD's RX6900XT koster nemlig vejledende lidt over 1000 Euro, og både matcher og slår RTX3090 i mange tilfælde, så der er stærkt brug for, at de kan matche det. Og det nærmer sig også med RTX3080TI, men prisen er højere, og i titler der ikke er meget Nvidia-drejet, slår det stadig ikke RX6900XT. Men til gengæld er det kort stort set umuligt at få fat i.

Lad os se nærmere på, hvad der gemmer sig bag den hvide facade.

Kortet bruger GA102-225 chippen, hvor RTX3080 bruger-100 varianten, og RTX3090 -300 varianten. Vi er altså væsentligt tættere på et RTX3090 end 3080. Der er dog stadig kun 2x8pin strømtilslutning.

Der er 10240 Cuda-kerner, næsten det samme som RTX3090 og væsentligt mere end de 8704 kerner, som RTX3080 har. Der er 12GB GDDR6X VRAM og en 1.67Ghz boostclock. Det er langsommere end et normalt RTX3080 kort, men har så en 384bit hukommelsesbåndbredde, hvor almindelige RTX3080 kun har 320-bit. Der er i øvrigt 320 Tensor-kerner og 80 RT-kerner, og en samlet hukommelsesbåndbredde på 912,4 GB/s.

Gigabytes Vision OC udgave af RTX3080TI kortet er som før nævnt i hvid med aluminiumskjold på; det er ret gennemført, og selv bagpladen er lavet på samme måde. Jeg kan allerede nu se, at mange der laver sort/hvidt tema i deres computer, vil have fingrene i det her kort.

Der bruges den velkendte 3X Windforce-køling med to 90mm blæsere og en 80mm i midten, der kører den modsatte vej. Der ligesom så mange andre RTX30 kort, hvor der er "screen cooling"; altså at der er hul i bagpladen, så luften kan bevæge sig direkte over kølefinnerne. Der bruges som altid grafennano smøremiddel, kobberplader med direkte kontakt, køleplader til VRAM og kompositvarmeledere, og så RGB. Det er som vi kender og forventer det fra Gigabyte.

Under testen kom vi op på 35dB støjniveau, ikke dårligt, og kortet lå typisk på 65-76 grader ved normalt brug, men kan under syntetisk belastning godt komme op på 80 grader. Det er lige højt nok, men omvendt er det nok for at holde støjniveauet nede. Jeg ville gerne have en lidt voldsommere køling, hvis man kommer med en mere overclocket version, og OC er trods alt deres "standard" kort.

Men lad os kigge på det sjove, de rå tal:

Kortets ydelse

Alle spil er med alt sat på maksimum.

Syntetisk
3D Benchmark
Time Spy: 17256
Time Spy Extreme:9429
DirectX Raytracing: 55,78
DLSS 2.0 1440p: 60,08/ 129,34
Fire Strike: 34155
Fire Strike Extreme: 22520
Fire Strike Ultra: 12483
Port Royal: 12930

Blender BMW
4.32,20

Heaven
1080p: 57316
1440p: 3741

Heaven er en af de steder, hvor der er tydelig forskel; ikke meget, men nok. Det er det samme med Blender, hvor man rent faktisk slår RX6900XT kortet - kun med 0,13 sekund, men alt tæller. For 3D Benchmark er det på niveau med, lige under eller lige over, RTX3090 med meget små marginaler.

Spil - FPS

Total War: Warhammer II, 1440p: 127,2
Total War: Warhammer II, 4K: 82,6

Hitman 2, 1440p: 106,97
Hitman 2, 4K: 94,48

AC Valhalla, 1440p: 80
AC Valhalla, 4K: 59

Her er man igen på niveau med, lige under eller lige over, RTX3090 kortet.

Der er også nogen hvor man taber, om end lidt knebent, hver gang, og så nogle få hvor RTX3090-kortet for en gangs skyld kommer ud på toppen. Typisk med omkring 10%.

Red Dead Redemption 2, 1440p: 108,65
Red Dead Redemption 2. 4K: 67,25
Til sammenligning får et RTX3090 74,93 FPS, og en overclocked version fik vi til 78,76FPS.

Doom Eternal 4K: 268

Horizon Zero Dawn, 1440p: 118
Horizon Zero Dawn, 4K: 76

Dirt 5: 104,7

Dette er den største forskel i et rigtigt spil, 30% er der op til RTX3090.

Total War: Troy, 1440p: 102,1
Total War: Troy, 4K: 58,1

Control 1440p: 91
Control 1440p + DLSS: 146
Control 4k: 46
Control 4K+ DLSS:82

Cyperpunk 2077, 1440p: 92
Cyperpunk 2077, 4K: 84

Her er forskellen til RTX3090 18% I 1440p og 10% i 4K.

Konklusion


Hvor jeg må komplementere Gigabyte for et decideret smukt grafikkort (for det er det), og hvor jeg også er meget imponeret over, at man kan matche, og sågar ofte slår, RTX3090-kortet, så irriterer det mig, at prisen er hvor den er; jeg vil gerne have den under 10.000, særligt når man stort set altid bliver slået af RX6900XT i de titler, der ikke er særligt Nvidia-optimerede. Men det giver ikke længere mening at købe et RTX3090, køb et RTX3080TI i stedet.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.