Skip to main content
Hardware

Gigabyte RX6900XT Gaming OC 16G

Gigabytes RX6900XT er både diskret, tilgængeligt og voldsomt kølet.
Kim Olsen 3 september 2021

Generelle betragtninger

Gigabytes bud på et solidt AMD 6900XT-kort hedder Gaming OC 16G, og det er diskret, nærmest pænt, og kan blive dit for sølle 11.990. Jeg måtte dog finde lidt ekstra i budgettet for et der er på lager, her kom vi op på 12.499 kroner hos Komplett. Det er mange penge, men markedet taget i betragtning, et fund til prisen.

Kortet er også lavet i tilpas mange eksemplarer til at du kan købe det, eller en af de mange andre varianter, ja, du hørte rigtigt, du kan rent faktisk købe det her kort i en butik. Og mærkeligt nok så er der ikke samme vilde udsving alt efter fabrikant og variant af 6900XT-kortet, som der er andre steder.

Kortet giver dig 80 Compute Units og ditto Ray Accelerators, 5120 Stream Processors, 128MB Infinity Cache og 16GB GDDR6-hukommelse, og sigter efter at levere glidende 4K gaming.

Der er 14-lagsprint med fire lag af 2oz-kobber. Der er både HDMI 2.1 og DisplayPort 1.4, og sågar også en USB-C port. Da jeg ikke har mange af dem i forvejen er det faktisk ret praktisk. Til gengæld er kortet en halvstor basse på 28,6x11,8x5,8 centimeter, og om de kalder det 2.5 slot, 2.7 slot eller lignende betyder intet, det fylder reelt 3...

Selve grafikchippen er Navi 21, nærmere bestemt XTX-varianten, der har det usexede navn 215-121000167. Så, 7nm TSMC, RDNA 2-arkitektur, og PCIe 4.0 interface. Der er en 256-bit Memory Bus, og 512Gb/s båndbredde.

I modsætning til referencekortet fra AMD, så har Gigabyte valgt at bruge en ekstra, så i alt tre gange 8-pin tilslutning til kortet, hvilket er fornuftigt, da kortet i sin grundform er certificeret til 300 watt. Gigabyte mener selv at man bør kombinere kortet med en 850 watt PSU, og det synes også rimeligt.

Der understøttes naturligvis DirectX 12 Ultimate, og alle de sædvanlige lækkerier fra AMD i form af Image Shapening, FidelityFX - som vi skal have testet noget mere inden at vi helt har dannet os en mening, og så er der virkelig nem adgang til overclocking via Radeon Adrenalin-softwaren, der giver dig alle de muligheder og indstillinger, samt data, du kan ønske. Faktisk er vi nu nået dertil, hvor AMD's modsvar på Nvidias Experience og Control Panel software ikke bare er samlet i et program, det kan også mere og er nemmere at tilgå.

Kølingen inkluderer tre 80mm blæsere i Windforce 3X-systemet, hvor den midterste kører modsatte vej af de to andre. "Grafen-nano-smørrelse" er efterhånden standard, og det er det også her. Hele bagsiden er en stor massiv metalplade, der fungerer som både afstivning og køling. Kølepladen er forbundet til elektronikken via seks kompositkølerør, og det er rene kobberplader der forbinder selve GPU-chippen og VRAM til kølingen. Selve vingerne på blæseren har - som sædvanligt fristes man til at sige - riller og trekantsformer, som guider luftstrømmene, i det hele taget synes køling efterhånden at være blevet ren raketvidenskab.

Der er dobbelt BIOS - hvilket alle der har leget bare lidt med overclocking er glade for, selvom at jeg ikke helt kan se meningen i at bruge over 10.000 kroner på et grafikkort, for så at køre det i lydløs tilstand. Selvom at der skiltes med RGB Fusion 2.0 - så er det både begrænset og pænt udført i form af et oplyst logo med en lille stribe under. Det står godt til det sort/sølv design kortet kommer med.

Kortet kommer med en let fabriksovercloking, Boost Clock er gået fra 2250 til 2285Mhz, og Game Clock fra 2015 til 2050Mhz. Der er stadig ekstra råderum, men det er ikke voldsomt meget mere man kan presse ud af kortet uden at det begynder at stille store krav til køling og strøm, men man kan faktisk presse lidt ekstra ud af kortet selv oven i det der er.

Kølingen levede op til hvad vi efterhånden er vant til at forvente af Gigabyte. Det er overraskende stille, faktisk kun 33dB ved normal brug, og det er virkelig ikke meget for et hig-hend performance-kort.

Benchmarks

Og så skal vi til det sjove - den rå ydelse.
Systemet er testet med et X570-bunkort, 32GB DDR4 3600Mhz RAM, En AMD 5900X CPU, og et 2TB NVMe 4.0-drev.

Syntetisk

3D Benchmark
Time Spy: 17355
Time Spy Extreme: 8786
Fire Strike: 38648
Fire Strike Ultra: 25156
Fire Strike Extreme: 13678
Port Royal: 9818

Særligt Fire Strike-testene viser hvad kortet kan, med højere score end selv overclockede RTX3090-kort på steroider. Her er den den rå matematiske regnekraft der tæller.

Andre:
Blender BMW-GPU: 4.30.62
Cinebnech R20: 8306
Heaven:
1080p: 5859
1440p: 4016

Spil

Total War: Warhammer II
1080p: 146,2
1440p: 125,3
4K: 70,1

Hitman 2
1080p: 109,12
1440p: 111,63
4K: 88,37

Metro Exodus
1440p: 69,92
4K: 39,44

Red Dead Redemption 2
1080p: 126,06
1440p: 103,65
4K: 67,25

Assassin's Creed Valhalla
1080p: 126
1440p: 102
4K: 64

Far Cry 5
1080p: 135
1440p: 136
4K: 108

The Division 2
1080p: 193
1440p: 134
4K: 72

Middle-earth: Shadow of War
1080p: 214
1440p: 171
4K: 105

Shadow of the Tomb Raider
1080p: 143
1440p: 150
4K: 83

Control
1440p: 67
4K: 32

Dirt 5
1440p: 133,6

Battlefield V:
4K: 85

Horizon: Zero Dawn
4K: 114

Doom Eternal
4K: 250

Når man kigger tallene igennem ser det jo rigtig fint ud, og der er da også mange tilfælde hvor RX6900XT er på niveau med, og endda slår et RTX3090, både de i teksten nævnte eksempler og i øvrigt selv de overclockede udgaver vi har haft at lege med på kontoret kan man nå et stikke en lussing i nogle tilfæde. Men det er et ret stort gråområde, og titler der er særligt optimeret til Nvidia, Metro Exodus værende primæreksemplet, har en kedelig vane med at hive RX6900XT "ned" på niveau med et RTX3080. Disse er svære, men ikke umulige at få fat i, men RX6900XT kan i mange situationer bedre sammenlignes med et RTX3090 eller lige under.

Gigabytes version vi her har med at gøre er ganske rimeligt prissat, og kølingen er både passende og overraskende stille. Der hvor kortet har sit store problem er ikke overraskende ren Ray Tracing-ydelse, ikke at det er helt håbløst, men Nvidia har bare her et forspring da mange titler der bruger det er målrettet optimeret til netop Nvidia, men hvis man som jeg spiller meget få Ray Tracing-titler, så er det temmelig lige meget.

Fuld profil 1.173 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.