
Selvom studiet primært agerer støtte for hovedkvarteret i San Ramon, Californien, var vi alligevel spændte på at lære mere om Striking Distance Studios Spain i Zaragoza, da vi for nyligt lagde vejen forbi, for at prøve kræfter med The Callisto Protocol.
Det viser sig, at afdelingen er under ledelse af director of creative engineering & general manager Jorge Jiménez, som i en årrække har arbejdet med studiechef Glen Schofield på en lang række projekter. Det spanske studie har omkring 20 ansatte, og deres arbejdsopgaver handler næsten udelukkende om teknologi og præsentation, da de er ansvarlige for blandt andet ray tracing, lyseffekter, rendering, ansigtsmodeller og de mange brutale effekter.
Vurderet på vores preview, har den spanske afdeling gjort et solidt stykke arbejde, og Glen Schofield lyder da også mere end tilfreds, da vi spørger ind til deres fremtid. Faktisk fortæller han, at studiet allerede har to spil på tegnebrættet, heriblandt en efterfølger til The Callisto Protocol, og i den forbindelse skal afdelingen i Zaragoza også mindst fordobles.
"Well, we're going to sit down and do some planning, we haven't had a heck of a lot of time", indrømmer CEO og creative director Glen Schofield, da han snakker med Gamereactor i Zaragoza. "Personally, I would hope that we can make a sequel - we'll have to talk with Krafton about that. And it's going to take time to figure all that out. I want the studio to grow. If in the future we're making two games - I would love to do that - definitely part of my plans is to grow [SDS] Spain, actually this year. I want to double at least, we really want Zaragoza to be a breeding ground for great engineers and artists, we want people to know it's a magnet for the best in Europe".