Glorious er blandt de nyere producenter på det ellers ret proppede gaming accesory-marked, men deres nyeste tiltag vil måske vinde indpas hos dem der synes at netop tastaturer er blevet en kende for anonyme.
De har netop lanceret det nye GMMK 3-tastatur, hvor stort set samtlige komponenter kan tilpasses, lige fra ramme til materialer, fra keycaps til switches. Der er 14 forskellige switches at vælge imellem, en lang række forskellige switch-plader fra plexi til kobber og forskellige gasket mounts, som dikterer hvor hårdt eller blødt tastaturet føles.
Det hele kan tilpasses og i sidste ende købes fra suiten Glorious Boardsmith, og du kan se de forskellige størrelser og samlemuligheder her:
Priserne starter 1099 kroner for et standard GMMK 3, og kravler så helt til 2599. Vi glæder os til at kunne bringe en test inden længe.