Hvis du har fulgt hele snakken om God of War II: Devine Retribution og måske også har besøgt sitet Island of Rhodes, der efter den endte nedtælling og et par gåder, afslører at God of War II kan spilles i 480p, så kan du godt forberede dig på igen at blive skuffet - det er nemlig kun den amerikanske udgave der tilbyder dette.
Ifølge en repræsentant for den engelske afdeling af Sony, så skyldes det pladsmangel. Han sagde følgende til CVG:
"Denne funktion er desværre ikke tilstede i den europæiske version, da der ikke var nok plads på disken til det. Hvor der ikke var nogle problemer med at få plads til funktionen i den amerikanske version, har vi i Europa måtte droppe den, fordi pladsen skulle bruges til alle de lokaliserede sprog."
Så ingen 480p til os i Europa altså...