Godfall er et af de få spil vi med sikkerhed ved er på vej til PlayStation 5, men vi har faktisk kun set få øjeblikkes gameplay, og så den originale teaser der blev fremvist ved Game Awards tilbage i december. Nu lader det dog til at udvikleren Counterplay er ved at lade op til at fortælle os lidt mere.
Spillet har fået en ny teaser, der tilsyneladende fokuserer på én af spillets i alt tre karakterklasser, hvoraf denne hedder "Silvermane".
Du kan se den korte trailer herunder. Vi krydser fingre for at vi snart lærer mere.
