Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Gone Home-studies medstifter træder tilbage midt i historier om ringe arbejdsforhold

Man forventer umiddelbart at gigantiske virksomheder som Activision Blizzard og Ubisoft godt kunne have dårlige arbejdsforhold, men det kan stadig komme bag på en hvor slemt det står til selv hos mindre studier. Den…
Magnus Groth-Andersen 6 august 2021

Man forventer umiddelbart at gigantiske virksomheder som Activision Blizzard og Ubisoft godt kunne have dårlige arbejdsforhold, men det kan stadig komme bag på en hvor slemt det står til selv hos mindre studier. Den nyeste sag involverer The Fullbright Company, der i årevis blev anset som værende en gylden standard for historiefortælling i spil via blandt andet Gone Home.

Som Polygon skriver har medstifter Steve Gaynor fået over et dusin medarbejdere til at forlade studiet igennem årene ved at chikanere kvindelige ansatte, og generelt skabe en trykket stemning hos Fullbright.

Via en række interviews med nuværende og tidligere ansatte fremgår det, at Gaynor er uhyre kontrollerende, og viser stort set ingen respekt for hans ansatte. Særligt kvinder lader til at blive udsat for denne adfærd, da 10 af de 15 ansatte der har forladt virksomheden er kvinder.

"This is going to sound like a joke, but I'm completely serious: Working for him often felt like working for a high school mean girl. His go-to weapon was to laugh at people's opinions and embarrass them in front of other people," siger én anonym kilde, der tidligere har arbejdet for Fullbright.

Gaynor har nu trådt tilbage fra sin rolle, det bekræfter de i en besked på Twitter. Han bliver dog som forfatter, men har ikke længere noget ledelsesansvar.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.