Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Google har angiveligt betalt Activision over $360 millioner for at forhindre konkurrence app store

Activision Blizzard siger dog selv at disse anklager er falske.
Magnus Groth-Andersen 22 november 2022

Selvom at Epic Games' sag mod Apple og Google er færdig, så kommer der stadig nyheder fra sagen, eftersom visse retsdokumenter løbende bliver en del af det offentlige domæne. Som blandt andet Reuters kunne rapportere før weekenden, så er der et af disse der er særligt interessante.

Her fortæller Epic Games, at Google på et tidspunkt betalte over $360 millioner til Activision Blizzard for at forhindre dem i at bygge en direkte rival til deres Play Store, der lige nu er et defacto monopol på Android (selvom man naturligvis kan sideloade). Ligeledes skulle Google angiveligt også have gjort det samme for Tencent, som de har betalt $30 millioner til for samme.

Men det er altså en beskyldning Epic Games har fremsagt mod Google i de her dokumenter, og Activisions Lulu Cheng kalder dem "falske":

https://twitter.com/lulumeservey/status/1593344663385153537

Det er dog ikke første gang at en Activision-chef kalder legitime historier for "falske", så det er endnu svært at vide hvad der er foregået bag scenetæppet.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.