Skip to main content
Gamereactor Nyheder Gori: Cuddly Carnage
Nyheder

Gori: Cuddly Carnage får udgivelsesdato

Det bindegale Gori: Cuddly Carnage lander til konsollerne og PC til sommer. Er du klar til at slagte enhjørninger?
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 26 april 2024

Gori: Cuddly Carnage har været undervejs fra Angry Demon Studios i noget tid og nu er der endelig kommet en releasedato, som hedder 29. august.

Det her spil ligner, at der er nogen som har tabt sutten og den brutale såkaldte "skate 'n slasher" udspiller sig i en verden hvor menneskeheden er udslettet og her møder man katten Gori, skateboardet F.R.A.N.K. og en modulær AI kaldet CH1-P.

Trioen har sat sig for at nakke den onde Adorable Army og det bliver voldeligt, helt sikkert skørt og det ser ud til at der vil blive slagtet en del enhjørninger. "Save the world and look cute while doing it" som der bliver sagt i traileren - det her kan vist kun blive gakket.

Gori: Cuddly Carnage kommer i en Standard Digital Edition og en Deluxe Edition, hvor den sidstnævnte kommer med blandt andet eksklusive klistermærker, vendbart cover, en download kode til soundtracket, en plakat og muligheden for at vinde et skateboard med F.R.A.N.K. design.

Gori: Cuddly Carnage udkommer til PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox Series X/S, Nintendo Switch og PC den 29. august.

https://www.youtube.com/watch?v=YA61jRAZlK0

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.