Som teknologien avancerer, kræver vi mere og mere af vores produkter.
Hvis du ikke fik set morgennyhederne, kommer Samsung nu med et bud på, hvordan du i fremtiden vil kunne se dem, imens du alligevel holder i kø på motorvejen.
Samsung STT-D370 har en 3.7-tommer TFT LCD-skærm, bluetooth og SD-kortlæser. Den indbyggede tv-modtager kører på det herhjemme ukendte DMB-signal (mobil-tv), hvilket indtil videre kun findes i Sydkorea, hvor det ikke har været den store succes.
Der skulle dog være planer om at lancere udgaver med understøttelse af mere gænse digitale signaler, men vi bliver nok nødt til at væbne os med tålmodighed indtil da. Prisen er indtil videre sat til $600, så en pris på omkring 5000 kroner herhjemme, er nok ikke helt urealistisk.