Alle steder hvor man beskæftiger sig med mobiltelefoner spås der om flere og flere telefoner med indbygget GPS. I dag kom der så en officiel pressemeddelelse ud fra Samsung, hvor de fortæller om deres nye GPS-mobil i550 som også blev vist frem til IFA-messen tilbage i august måned i Berlin.
Der er tale om en Symbian telefon, den anden fra Samsung, og det betyder som sagt du selv kan installere extra programmer på den. En god ting for dem der som jeg selv ikke er alt for begejstret for Samsungs egne mobilmenuer og programudvalg. I midten finder vi den store navigationsknap, der er et 3.2-megapixel kamera med autofokus, 2.6" skærm, HDSPA, 3G og EDGE.
GPS-delen følger med på et hukommelseskort på 1GB, og du kan bruge det gratis i 10 dage før det begynder at koste penge. Telefonen har kun 160MB indbygget hukommelse, men kan udvides med kort af microSD typen.
Telefonen kommer i handlen til april og kommer til at koste 3.800.