Microsoft satte en del følelser i kog i efteråret 2001, da de annoncerede opkøbet af den talentfulde udvikler Rare, der næsten hele sin levetid havde brugt tiden med Nintendo. Udvikleren, der har lavet flere topspil end nogle andre, kunne på E3 i år fremvise spillet Grabbed by the Ghoulies, der skulle blive deres første spil på Xbox. I spillet skal man som drengen Cooper redde sin kæreste, der er blevet fanget af de skræmmende Ghoulies, som er et væld af skeletter, spøgelser og hvad nu fantasien ellers kan begære. Selve titlen Grabbed by the Ghoulies burde dog give en lidt anderledes betydning for de garvede engelsk eksperter, men lad mig holde ved, at det er noget Michael Jackson ofte gør.
Spillet blev ikke ligefrem modtaget med åbne arme, da det først blev vist på E3, men efter spillet blev prøvet på messen, så stod det alligevel klart, at Rare stadig kunne lave utrolig sjove spil. Grabbed by the Ghoulies handler i bund og grund om at smadre så mange fjender på så mange måder som overhovedet muligt, men den stigende sværhedsgrad gør, at yngre såvel som ældre spillere kan være med. Spillet gik i dag guld og er sendt i masseproduktion som vi taler. Spillet udkommer i USA d. 21. Oktober, men vi må vente lidt på spillet, der kommer i Danmark d. 14. November. I mellemtiden kan i nyde de seneste screens.