Den japanske producer bag Gran Turismo serien, Kazunori Yamauchi, har i interview udtalt, at det kommende GT spil til PSP rent faktisk bliver en tro kopi af GT4 til PS2. Det er på alle måder teknisk forbløffende, at et spil optimeret til en hjemmekonsol rent faktisk vil kunne køre på en håndholdt, så selvom fans måske er skuffet over, at de ikke får en helt ny version til PSP, så er det intet at surmule over!
Årsagen til dette ligger i Sonys balance mellem budget og innovation. Hvis en ny version til PSP havde været valget, ja så ville det enten ikke være ligeså finpudset som GT4 - eller så ville prisen være meget højere både for Sony og for forbrugeren.
Alligevel ser det ud til, at rygterne måske taler sandt og GT4 (derved både til PS2 og PSP) vil blive udsat til 2005, og derved kan den håndholdte version måske gå glip af den japanske PSP lancering, hvilket ville være et enormt tab for Sony. Kazunori Yamauchi kæmper imod rygterne, men nu må vi se!