Det er ikke mange dage siden at vi kunne fortælle hvordan chefen for den engelske afdeling af Sony, Fergal Gara, havde erkendt at forbrugerne ikke syntes at 3D var "afsindigt vigtigt på nuværende tidspunkt".
Alligevel kan den japanske afdeling af Sony nu fortælle at de arbejder hårdt på 4K-teknologien, altså skærme med en opløsning der svarer til 4 x 1080P, og at et af de produkter de vil bruge til at fremvise den er Gran Turimo 5.
Fremvisningen går under navnet "Dramatic 4K Experience" og vil kunne bevidnes af offentligheden på Sony-kontoret i Tokyo, i det område de kalder "OPUS Communication Zone".
Til at drive spillet bruges for øvrigt fire PlayStation 3-konsoller, som Polyphony Digital altså har fået til at arbejde sammen.