
Lige da Gran Turismo Sport ankom, og det blev tydeligt at Polyphony havde tænkt spillet som løbende tjeneste, i stedet for en komplet pakke fra start af, så var der mange der var lidt skuffede. Faktisk virkede det ikke umiddelbart som om, at spillet ville blive en lige så stor succes som andre kapitler i serien.
Men nu er der gået tre år siden, og det lader til at spillerne er kommet til løbende, som indholdet er dukket op. I et interview med det japanske Octane-magasine (via GT Planet) fortæller Polyphony-chefen Kazunori Yamauchi at spillet har krydset 9.5 millioner spillere.
Dette kommmer efter at spillet krydsede 8.2 millioner spillere tilbage i februar sidste år, så det er altså over en million nye spillere på et års tid.
Spillet er endnu ikke blevet opdateret til PlayStation 5, og det lader til at Polyphony og Sony alligevel fokuserer mest på Gran Turismo 7.