Mens du venter på anmeldelsen af Rockstars sandkassespil Grand Theft Auto V, kan du passende hente den såkaldte companion app. Her vil du blandt andet kunne passe og pleje spillets hund (med resultater i selve spillet), pimpe din dyt eller lave din egen personlige nummerplade.
Appen er gratis at hente og ude til iOS nu, mens Android-udgaven er lige på trapperne. Du kan se lidt billeder fra den særprægede app herunder.



