Dansk
Gamereactor
previews
Greedfall 2: The Dying World

Greedfall 2: The Dying World Preview - Endnu et skridt tættere på giganterne

Vi har spillet et par timer af Spiders' ventede RPG-efterfølger, og kan nu levere nogle indtryk.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Næsten fem år efter udgivelsen af Spiders' RPG-hit Greedfall, som introducerede spillerne til en helt ny og medrivende verden, er vi tilbage med efterfølgeren. Greedfall 2: The Dying World placerer os, spændende nok, på den modsatte side af den centrale konflikt. I Greedfall ankom vi til et uerobret land som kolonimagt, der ville skabe sig en formue og skabe fred (eller krig) med de indfødte indbyggere.

I efterfølgeren er rollerne byttet om. Vi spiller som en Doneigad, eller vismand for de indfødte, en person, som man stoler på som samfundsleder og beskytter af alle naturlige ting. Vi har nogle forbindelser til udlændingene, da vi kan tale deres sprog, men ellers er vi helt på de indfødtes side, hvilket er en interessant ændring i perspektivet. Greedfall 2: The Dying World fungerer heller ikke som en prequel eller sequel med hensyn til fortællingen, da det i stedet kører parallelt med begivenhederne i det første spil. Vi fik ikke rigtig set virkningerne af det i vores to timer med spillet, men vi håber at se et punkt, hvor vejene kan støde sammen længere fremme.

Greedfall 2: The Dying World
Dette er en annonce:

Faktisk nåede vi ikke engang officielt at blive en Doneigad i vores spilletid. I starten af spillet er du lige ved at blive en af disse formidable vismænd, når du får et par vigtige opgaver for at bevise dit værd. Disse opgaver giver os rig mulighed for at se på det nye kampsystem og udforske de forgrenede questlines.

Kampene i Greedfall 2: The Dying World er helt anderledes end i Greedfall, og det skyldes i høj grad tilføjelsen af en taktisk pauseknap. Ligesom i Dragon Age: Inquisition (og naturligvis Origins) kan du stoppe kampene når som helst for at se dig omkring og give dig og dine gruppemedlemmer ordrer, hvad enten det er at drikke en eliksir, bevæge sig væk eller bruge en af deres evner. Kampene foregår i et langsommere tempo, end man kunne forvente, og det tog mig et stykke tid at vænne mig til det, men efter et stykke tid begyndte det at klikke, og jeg vænnede mig til, hvilke evner jeg skulle lede med, hvilke jeg skulle spamme midt i kampens hede, og hvor jeg skulle placere mine folk for at opnå maksimal effektivitet.

Greedfall 2: The Dying World

Jeg fik ikke rigtig tid til at rode med det, men det ser ud til, at der kommer til at være en masse forskellige builds i dette spil. Lige fra starten kan du virkelig spille som hvem du vil. Jeg kiggede på de sædvanlige Warrior- og Archer-subklasser og tænkte, at det var tid til at tage lidt risici, så jeg valgte et par magiske armbånd, der skød gift mod mine fjender. Se, det kan noget, og illustrerer hvor fleksible systemerne er her.

Dette er en annonce:

Mens min giftmand løb rundt og forsøgte at fuldføre sine Doneigad-opgaver, var jeg imponeret over dybden af de opgaver, der blev stillet mig, og hvordan spillet lod mig tackle mine problemer, som jeg ville. Som en del af en opgave skulle jeg gå ind i en mine, som kolonisterne havde sat op, så jeg kunne se, om de forgiftede en lokal flod. Jeg kunne ikke komme gennem hovedporten uden en anbefaling fra en, der arbejdede i minen, hvilket viste sig at være særligt vanskeligt, da jeg var nødt til at dræbe de eneste minearbejdere, der arbejdede udenfor, takket være et mislykket dialogtjek. Efter at have troet, at jeg ikke havde heldet med mig, endte jeg med at finde en passage rundt om minearbejdernes lejr, hvor jeg kunne komme ind og snige mig op til lederen og lade, som om jeg bare var en af de indfødte, der ledte efter et job. Det lader virkelig til at hver opgave, eller mission, tilbyder adskillige tilgange.

I samme forbindelse vil jeg dog sige, at de ting, man kan gøre, ikke nødvendigvis slår benene væk under en. Før jeg sneg mig ind, tænkte jeg, at jeg måske kunne tale med kaptajnen i den nærliggende bosættelse for at overtale minearbejderne til at lade mig komme igennem. Jeg havde trods alt lige løst en sag om en stjålet bog for ham. Men han havde ingen ekstra dialog til mig, da jeg henvendte mig. Inden for en quest har du flere muligheder, men questene ser ikke ud til at væve sig ind i hinanden på samme måde, som de f.eks. gør i Baldur's Gate III's første akt.

Greedfall 2: The Dying World

I øjeblikket planlægger udvikler Spiders Studio at Greedfall 2 lanceres i Early Access til sommer. Jeg synes, det er værd at påpege, at det build, vi spillede, var meget Early Access. Mens verdenen så anstændig nok ud, var mange modeller af mennesker langt fra komplette, og de fleste NPC'er lignede babyer, der var blevet strukket til voksenstørrelse. Der var også visuelle fejl og bugs, som vi lagde mærke til, og generelt har spillet en meget ufærdig følelse. Det er sådan set meningen med Early Access, men det er stadig værd at bemærke, hvor ufærdigt dette spil ser ud til at være lige nu.

Greedfall 2: The Dying World er indtil videre en blandet landhandel, når det gælder indtryk. Da jeg først kom ind i det, fandt jeg kamp- og questdesignet overbevisende, men det tog noget tid at forstå alt, hvad der foregik, og jeg har på fornemmelsen, at jeg stadig ville have meget at lære, hvis jeg havde spillet i 20 timer i stedet for 2. Det er et rollespil, der med det samme giver dig en fornemmelse af, hvor bredt og omfattende det er, men det har også en lang, lang vej at gå, før det føles helt færdigt.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold