Udvikler Spiders Studio har ikke bare tilsyneladende behandlet deres medarbejdere ret ringe, men er kommet lidt skidt fra start med Early Access-lanceringen af Greedfall 2: The Dying World, der landede på PC i september.
Det var desuden meningen at spillet skulle modtage sin første store opdatering inden årets udgang, men denne er nu blevet forsinket. Denne ret centrale opdatering tilbyder en ny region, en ny kompagnon, nye skill trees og meget, meget mere, men denne udkommer nu først i 2025.
Via en pressemeddelelse slår Spiders fast, at der ikke er nogen ny udgivelsesdato på opdateringen, og at de ønsker at "take the time to address your feedback and polish certain aspects of the game which were demanded by the community."
Det de henviser til er spillets ret ringe modtagelse, der finder de bestanddele Spiders allerede har lavet som værende fyldt med knaster, så måske studiet vil forbedre kernen først?