Gremlins bliver ikke rebooted, så længe Steven Spielberg og Chris Columbus har noget at skulle have sagt
Endelig nogle gode nyheder æraen med reboots og remakes.
En af de meget populære tendenser i moderne Hollywood er udgivelsen af de mange remakes og reboots, som bliver ved med at komme. Mange store franchises har fået nyt liv, ikke mindst Masters of the Universe for nylig, som er blevet rebootet i live-action format med middelmådig effekt, hvis man dømmer ud fra billetsalget.
Der er dog én franchise, vi ikke skal forvente bliver genstartet eller får en remake i den nærmeste fremtid, så er det Gremlins - i hvert fald ifølge en udtalelse fra en af skuespillerne fra filmserien.
Under en tale på Indiana Comic Convention fortalte skuespilleren Zach Galligan publikum (ifølge Collider), at skæbnen for Gremlins er knyttet til Steven Spielberg og Chris Columbus, henholdsvis producer og forfatter på den originale film.
"Mr. Spielberg owns it, Amblin owns it, and I believe Mr. Columbus also has some kind of ownership ability. At least, he has the ability to say no to a reboot, and he has said — and is involved in Gremlins 3, which certainly solidifies this — that as long as he is alive, there won't be a Gremlins reboot, he has the right to say no."
Det betyder ikke, at der ikke kommer flere Gremlins film i fremtiden, da Gremlins 3 får premiere i november 2027, men forvent ikke, at at der bliver trykket på reboot knappen på franchisen foreløbig, i hvert fald ikke mens Spielberg og Columbus har noget at skulle have sagt.

