Grid Legends kommer til Nintendo Switch 2 i starten af 2026 i form af Grid Legends: Deluxe Edition - en præcis udgivelsesdato vil blive annonceret i januar.
Bag Switch 2 konverteringen står Feral Interactive, som har arbejdet tæt sammen med Codemasters i arbejdet med at få denne racer over på Nintendo Switch 2. Det lader til, at Switch 2 udgaven er en 1:1 konvertering, men kommer dog med alt tidligere udgivet ekstra-indhold med blandt andet de nye Classic Car-Nage og Drift game modes, ekstra biler og baner.
Grid Legends udkom oprindeligt til Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5 og PC tilbage i februar 2022 og efterfølgende kom der udgaver til Meta Quest 2 og iOS og Android. Nu er turen så kommet til Nintendo Switch 2.
Se Switch 2 annonceringstraileren til Grid Legends: Deluxe Edition nedenfor.
