Skip to main content
Gamereactor Nyheder Xcom: Enemy Within
Nyheder

GRTV: Enemy Within er en "robust, dyb udvidelse"

Vi fangede senior producer Garth DeAngelis for at finde ud af mere om den kommende Xcom-udvidelse, Enemy Within. Firaxis har en helt særlig tilgang til DLC, og vi ville gerne høre hvad deres planer…
Rasmus Lund-Hansen 3 september 2013

Vi fangede senior producer Garth DeAngelis for at finde ud af mere om den kommende Xcom-udvidelse, Enemy Within.

Firaxis har en helt særlig tilgang til DLC, og vi ville gerne høre hvad deres planer er for Enemy Within, og hvad vi kan forvente os af nyheder: "Der er en masse nyt, og på typisk Firaxis-vis ville vi gerne lave en rigtig robust, dyb udvidelse, der kunne bygge videre på rammerne fra Xcom: Enemy Unknown, lidt som de gør med Civilization-serien", siger DeAngelis.

En af de mest bemærkelsesværdige tilføjelser er de nye mech-enheder. "Det er ekstremt unikke i forhold til de andre klasser fra Enemy Unknown", forklarer DeAngelis. "Jeg ved ikke om du så dens Kinectic Strike, der kort sagt er en raketdrevet knytnæve? Nu har vi melee-gameplay i Xcom: Enemy Within, og den slags havde vi intet af i Enemy Unknown. Medmindre du fik hovedet bidt af af en Chryssalid. Men nu kan du slå igen med mech-enhederne. Det er enormt tilfredsstillende at gå i nærkamp med en Berserker og matche ham i størrelse og styrke".

En anden betydelig tilføjelse, der også forklarer Enemy Within-titlen, er genmodifikationer, der lader spillerne ændre deres troppers genetiske sammensætning, så de bedre kan bekæmpe rumvæsenerne: "Nu kan du lave obduktioner på rumvæsenerne, og tage et stykke fremmed DNA og integrere dem i din krop. Du kan opdatere deres hjerne, øjne, hud, ben og brystkassen eller hjertet".

DeAngelis giver også et par eksempler på nye evner, man kan få fra genmodifikationer, såsom Medic-hud ("der gør dem usynlige i højt cover") og Bioelektrisk hud ("der nærmest lader dem mentalt scoute ud i krigstågen").

Xcom: Enemy Within udkommer på PC og Mac som download, og som del af Commander Edition-udgaven af Xcom: Enemy Unknown til PS3 og Xbox 360. Den lander 15. november. Du kan se den seneste trailer nedenfor.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.