Lige nu er der som bekendt fuld gang i Gamereactors traditionelle julekalender, hvor du har mulighed for at vinde tonsvis af præmier igennem hele december, men det er ikke alt, for i år kører GRTV, altså vores kære videoafdeling deres helt egen kalender.
Hver eneste låge byder på en ny udfordring i form af et nyt multiplayer-spil hvor Magnus og Dóri skal dyste imod hinanden. Der trækkes dagligt fra en pulje af over 50 spil, og så er det bare om at kæmpe.
Her kan du se de tre første episoder, og hver dag kl. 12 finder du en ny episode her på siden.
