Skip to main content
Nyheder

GSC Game World annoncerer S.T.A.L.K.E.R.: Legends of the Zone Trilogy - Enhanced Edition til Xbox Series X/S, PS5 og PC

Den originale trilogi kommer nu i forbedrede udgaver i én samlet pakke - og den udkommer allerede i næste uge.
Palle Havshøi-Jensen 15 maj 2025

S.T.A.L.K.E.R.: Legends of the Zone Trilogy udkom på Xbox One, PlayStation 4 og Nintendo Switch i 2024 og pakken indeholder de tre tidligere spil i S.T.A.L.K.E.R.-serien, nemlig S.T.A.L.K.E.R. Shadow of Chernobyl (2007), S.T.A.L.K.E.R. Clear Sky (2008) og S.T.A.L.K.E.R. Call of Pripyat (2009).

Nu har GSC Game World annonceret en Enhanced Edition af denne opsamling til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC, og den udkommer den 20. maj. Ejer man allerede Legends of the Zone Trilogy til konsollerne, kan man gratis opgradere til denne Enhanced Edition. PC-ejere, som allerede har de originale spil, vil kunne opgradere til Enhanced Edition gratis og hvis man ikke har de originale spil, men køber Enhanced Edition, så får man de originale spil med i pakken.

S.T.A.L.K.E.R.: Legends of the Zone Trilogy - Enhanced Edition kommer en forbedret visuel side med blandt andet bedre refleksioner, textures i højere opløsning og ny NPC modeller med flere detaljer. PC-versionen er optimeret til Steam Deck og har fuld joypad support.

På Xbox Series X, PlayStation 5 og PlayStation 5 Pro er der fire grafik indstillinger:
Quality: (native 4K/30 FPS)
Balanced (upscaled 4K/40 FPS)
Performance (upscaled 4K/60 FPS)
Ultra Performance (upscaled 2K/120 FPS)

Xbox Series S har tre modes:
Quality (native 2K/30 FPS)
Balanced (upscaled 2K/40 FPS)
Performance (1080p/60 FPS)

Både Xbox Series X/S og PlayStation 5 versionen understøtter keyboard og mus og man kan dele mods til alle udgaver på tværs af udgaver med mod.io.

S.T.A.L.K.E.R.: Legends of the Zone Trilogy - Enhanced Edition udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC via Steam, Epic Games Store og GOG den 20. maj.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.