Skip to main content
Nyheder

GSC Game World vil ikke tale om S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl til PlayStation 5

Udvikleren siger, at de fortsat vil fokusere på at opdatere og finpudse Xbox- og PC-versionerne.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 25 december 2024

S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl er kommet godt fra start på Xbox og PC og det rundede 1 million solgte eksemplarer på mindre end 48 timer og gik break even efter lidt under 1 måned - og det er på trods af, at det var ude på Game Pass på lanceringsdagen.

Der er nok flere der har tænkt på, om spillet kunne være på vej til PlayStation 5 og det kan det sagtens være, men måske er der lange udsigter. I et interview med Tech4Gamers siger Game Director Ievgen Grygorovych, at teamet har fuld fokus på Xbox- og PC-versionerne.

We were fully focused on developing (and now supporting) the PC and Xbox Series X/S versions.

- Ievgen Grygorovych, Game Director, GSC Game World

Der har været snak om en eksklusivitets-periode på 3 måneder på Xbox, men det betyder ikke, at spillet udkommer på andre platforme efter de 3 måneder. Da Ievgen Grygorovych blev spurgt ind til denne 3 måneders periode, gentog han sit svar og sagde, at Xbox- og PC-versionerne var de eneste versioner, der var deres fokus.

We do not comment on leaks, rumors, or speculations. Again, the PC and Xbox Series X/S versions of S.T.A.L.K.E.R. 2 are the only ones we have developed and are supporting.

- Ievgen Grygorovych, Game Director, GSC Game World

Tror du, at S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl vil komme til PlayStation 5 efter eksklusivitetsperiodens udløb, altså midt i februar?

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.