Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

G.SKILL WigiDash

Genialt kommandopanel/monitorsystem med touch control

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du vil gerne have en ekstra fysisk skærm til at monitorere din hardware - måske fordi du har skruet lidt for meget op for både RAM, GPU og CPU. Du vil gerne have en enhed, du kan forbinde til alle sensorer i computeren, så du kan holde øje med, at alt kører, som det skal. Du vil gerne have en touchskærm til at styre din musik, streaming, video eller til videoredigering. Du skal have et Widget Dashboard - eller forkortet: WigiDash.

HQ

Mit brugsscenarie er lidt anderledes. Jeg har stærkt brug for at kunne holde øje med temperaturerne i komponenterne og se, om GPU- og CPU-kernerne nu også kører med den rigtige hastighed - og det uden at køre overlay-software nummer 27. Derudover vil jeg gerne have et sæt mediekontrolknapper, da der desværre stadig bliver sendt tastaturer til test hos Gamereactor, som ikke har dem. Det betyder godt nok, at jeg ikke bruger streaming- eller Spotify-mulighederne, men der er så mange generiske kommandoer, der virker med mine andre programmer, at det går fint.

WigiDash er en solidt konstrueret 1024x600 7" IPS-skærm med indbygget stander. Den vejer 334 gram, har en maksimal lysstyrke og USB-C-forbindelse. Det medfølgende kabel er 1,8 meter langt, hvilket rækker, men i en ideel verden havde man inkluderet et, der var noget længere. Til gengæld skal man ikke bruge andet - overhovedet.

G.SKILL WigiDash

Min primære design-anke er, at USB-porten går ud til siden i stedet for nedad. Det giver et minuspoint i forhold til at holde kabelrod nede. Det havde også været rart at kunne vinkle standeren, som man selv vil, fremfor at være låst i en fast 45-graders vinkel. Der er i øvrigt en sekundær forbindelse bagpå, der huser en 20-pins port - rettet mod dem, der vil lege med tingene for alvor via et SDK, som findes på GitHub. Dog er der ikke meget hjælp at hente i manualen, og porten er ikke engang nævnt i specifikationerne, hvilket er lidt mærkeligt. Til gengæld har tunge DIY/overclocking-spillere som ElmorLabs lavet custom-løsninger via GitHub.
Den er nem at bruge, og touchskærmen responderer hurtigt. Har man præferencer, kan man eksempelvis lave brugerfladen helt Pip-Boy-agtig - ikke at jeg på nogen måde har gjort det.
Hele interfacet kan tilpasses fuldstændigt, som man ønsker det, via et rudimentært, men effektivt, driversoftware, der heldigvis understøtter drag'n'drop. Dog kan det virke lidt gammeldags, da alt kan ændres og tilpasses manuelt. Opdateringerne er sjældne - den seneste kom fire måneder efter den forrige, og før det var der gået mindst seks måneder. Det er fint for de fleste, men støtte fra alle større udbydere af streaming-, musik- og monitoreringssoftware er essentielt.

Dette er en annonce:

Når man har konfigureret opsætningen, kan WigiDash selv gå ind og koble sig på de relevante programmer og vise eller kontrollere dem. Det gode er, at man kan tilpasse brugerfladen, størrelsen osv. Det er fantastisk med den totale frihed til at vælge - men man er også afhængig af, at de programmer, man vil integrere, understøtter WigiDash. Eksempelvis fungerer AIDA64 og andre overvågningssystemer såsom min personlige favorit, HWinfo, samt hele computerens interne monitoreringssystem. Man kan altså bruge WigiDash som et sensorpanel. Dog betyder det også, at der kan være specifikke brugstilfælde, hvor visse programmer ikke fungerer optimalt med WigiDash. Mere populære tjenester som Twitch og Spotify er naturligvis understøttet og forudkonfigureret.

En af de helt geniale ting er, at der sågar understøttes et separat chatsystem til Twitch. Det ville være fantastisk, hvis flere platforme valgte at understøtte dette.

Et ønske herfra er, at flere - som AIDA64 - laver dedikerede temasider, så man ikke behøver at lave opsætninger fra bunden, hverken funktionelt eller visuelt. Den totale frihed har nemlig den pris, at det godt kan virke lidt uoverskueligt de første gange, og at det tager tid at lave opsætningen helt perfekt.

G.SKILL WigiDash
Dette er en annonce:

Der er flere sider, så det er muligt at indstille den til mange ting. Den kan også fungere som makrotaster og har endda en mappefunktion, som jeg personligt fandt ret nyttig. Der er plads til op til 20 enkeltgenveje per side/fane, eller man kan lave nogle funktioner større end andre - det er ret praktisk. Jeg bruger den blandet: én side/fane med information og genveje, én til musik- og videoafspilning og én til hardcore hardwareovervågning. Det er praktisk, når man overclocker eller har hardware, der ikke fungerer optimalt.

Det eneste, jeg mangler, er, at skærmen helt eller delvist kan vise videosignaler - men det er ikke formålet eller tiltænkt. Det kunne dog være en idé til en V2-udgave, selvom det nok ville øge prisen væsentligt i forhold til de 1.150 kroner, den koster.

WigiDash er et genialt værktøj for dem, der ikke gider have 117 makrotaster på deres tastatur. Den visuelle overvågning er essentiel, hvis man leger bare en lille smule med overclocking eller ikke vil alt-tab'e igennem en masse vinduer hele tiden. Den er helt klart også en værdig konkurrent til forskellige stream decks, og jeg foretrækker klart touchskærm frem for geleagtige taster, der føles som dårlige membrantaster.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

G.SKILL WigiDash

G.SKILL WigiDash

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Genialt kommandopanel/monitorsystem med touch control



Indlæser mere indhold