Esports-organisationen Guild Esports, der er finansieret af David Beckham, har på Twitter meddelt, at de har indgået en sponsoraftale med Samsung. Den et-årige aftale medfører, at holdet holdets skærme fremover kommer fra den sydkoreanske producent, og aftalen dækker både holdets spiller og organisationens øvrige stab.
Som modydelse vil holdet lave reklamekampagner i samarbejde med Samsung på tværs af deres forskellige digitale platforme.
"We're delighted to be partnering with a brand as prestigious as Samsung, further demonstrating the commitment to our audience by aligning with best-in-class brands throughout our partner family," fortæller Michelle Tierney, Director of Commercial Partnerships hos Guild. "Samsung is an ideal partner for Guild given its world-leading technology, focus on innovation and providing users with the best possible gaming experience."
Guild Esports blev oprettet i 2019 under navnet The Lords Esports.