Guitar Hero: Van Halen

De efterhånden lidt ældre originale Van Halen medlemmer bevæger sig lidt spøjst på scenen, er det gigt eller måske bare en bivirkning af at blive smidt ind i endnu et band-specifikt Guitar Hero spil?
Deres ansigtsudtryk er, hvad jeg ville forvente fra en robot, der lige har opnået menneskelig intelligens; forvirret, men med de letgenkendelige tegn af tandhjul og hydraulik bag plastic-ansigtet.

Det seneste barn af Guitar Hero serien sætter dig skoene på Van Halen samt diverse gæsteartister. Bandet skal naturligvis følges fra deres ydmyge rødder til de helt store arenaer. Det eneste der afslører, at det er Van Halen dette drejer sig om, er at de har flest sange på sanglisten, mens figurerne samt menuerne har fået et mindre strejf af deres visuelle stil. Der er ikke nogle gamle optagelser eller sågar billeder fra bandets lange levetid og det, mest af alt gør Van Halen til et sørgeligt bekendtskab.

Der er ærligt talt ikke meget at lave udover karriere-delen og da den kan gennemspilles på en eftermiddag ender spillet med en lavere holdbarhed end en karton mælk, der har stået i solen hele dagen.

Skuffelserne fortsætter under din optræden, hvor de grafiske mangler virkelig skinner igennem, man skulle tro at et spil som dette kunne tåle at have noget imponerende grafik, da der aldrig foregår noget synderligt vildt og kameraet er automatisk. Men nej: de skumle voksdukker vralter rundt mens forsangerens mund bevæger sig yderst mærkeligt, hvilket jeg noterer som mere bevis på, at vi ser et komplet robot-band. Kun når to af de mekaniske musikanter interagerer med hinanden kan det give et glimt af, hvordan det ville se ud, hvis mennesker optrådte.

Sangene er der såmænd intet i vejen med, der mangler godt nok en god sjat indhold fra Sammy Hagars tid med bandet. Både gæsteoptrædener, der inkluderer alt fra Blink-182 til Deep Purple, og Van Halens egne numre er underholdende og sjove at spille, nøgleordet er variation og det er i den grad. Hvad gæsteartisterne har at gøre med Van Halen, har jeg ikke den fjerneste idé om, men spillet har så lidt, der gør det til en decideret Van Halen oplevelse, at det føles som en mindre fejl, frem for et ubegribeligt hul i illusionen at være Van Halen.

Antallet af sange er dog, hvor spillet halter, 47 sange er det blevet til uden adgang til den online sang-butik, der hører til de større udgaver i serien. Der er ingen vej udenom det, dette er et sølle antal sange og en direkte skændsel at sælge som et fuldpris spil, i sandhed burde spillet være en stor sangpakke og ikke et så gement og gennemskueligt forsøg på at få flere penge i kassen.

Morskaben der kendetegner Guitar Hero serien er såmænd til stede, og sammen med venner kan der sagtens komme et par timers underholdning ud af det. Der er ingen chancer taget med dette spil, det bærer præg af et lavt budget og mangel på glæde over genren. Det emmer af mangel på interesse og virker som om at udviklerne har fået stukket en liste over hvad de skulle gøre i hånden, for derefter at lave et produkt der ikke er andet end et samlebåndsprodukt på lige fod med en pose chips. Præcis som chips er Guitar Hero: Van Halen intet andet end tomme kalorier og fesen indpakning.