Jeg plejede, at være helt vild med at samle på gamle konsoller. Hylderne var fyldte med alt hvad Nintendo og Sega, nogensinde havde udgivet af tekniske vidundere, og ind imellem kunne man finde Turbo Grafx, Lynx, Jaguar og lidt af hvert. Den lyst fortsatte, da det mageløse Guitar Hero udkom, og hvordan skulle man som spilentusiast, kunne modstå de magiske plastikguitarer?
I dag er situationen en lidt anden, med en instrumentsamling, der havde vokset sig større end de fleste amatørbands, er interessen forsvundet og plastiskinstrumenter har måttet vige pladsen for... plads. Alligevel er jeg dog ikke et sekund tvivl om, at anbefale dig at købe Guitar Hero World Tour med instrumenterne, også selv om du, ligesom jeg, sagtens kunne bruge pladsen på andet og bedre.
Instrumenterne er nemlig det første, du bør bemærke, for Activision og Red Octane har overgået sig selv. Med tydelig inspiration fra Rock Band, er vægten og størrelsen af guitaren blevet forøget, og følelsen af billig plastik formindsket. De farvede knapper ligner sig selv, men lige under dem sidder den nytilføjede trykfølsomme plade, hvor man ved at lade fingrene glide hen over, kan tilføje en Jimi Hendrix-lignende effekt til lyden. Selve kontakten, der udgør guitarens strenge, virker mere solid og giver ikke nær så højt et klik, når den bruges. Whammybaren er forlænget med et gummigreb, og guitarens bro er blevet lavet om til Starpower-knap, som dog virker knapt så godt i praksis.
Trommerne synes ligeledes lavet med mere end et kig på Harmonixs Rock Band-varianter. Derfor er små tilføjelser som et gummigreb under fodpedalen forventet, men stadig højt værdsat - nu skal der ikke ledes efter fodpedalen mere under hektiske trommesoloer. Opsætningen med tre trommer adskilt af to symbaler, forekom mig umiddelbart grim og ulogisk i spilregi, men fungerer overraskende logisk, så snart de første trommerytmer viser sig på skærmen. Trommernes lyd er endda en tand lavere end hos konkurrenten, hvilket er bonus, hvis du har naboer, der ikke er født med rockgenet.
Hvis du undrer dig over, at Rock Band allerede er blevet nævnt to gange, er der god grund. Har du endnu ikke prøvet Harmonix nyeste rocksimulator, men i stedet ventet på et nyt Guitar Hero, vil tilføjelsen af trommer og sang alene, nemlig være spillets pris værd. Alle vi andre, kan blot glæde os over, at Activision er fulgt med udviklingen, og endnu en gang har højnet kvaliteten af instrumenterne.
Den største nytilføjelse er dog det fantastisk dybe lydstudie, der lader dig indspille og dele, dine egne melodier. Med "Music Studio" kan du indspille instrumenterne spor for spor, og på den måde stykke din egen musik sammen. Det er dog langt fra alt. Vælger du eksempelvis guitaren, kan der vælges mellem et hav af forskellige forstærkere og effekter, som alle giver din guitar forskellige lyde. Lydene kan endda gives endnu mere personlighed, ved brug af whammybaren eller den trykfølsomme plade på guitaren. Snedigt er det også, at trommerne kan ligges over på guitaren, således, at den egentlig fungerer som synthesizer. Skulle du derfor ikke have plads til den helt store Guitar Hero-pakke, vil din kreativitet stadig ikke blive straffet.
Lydstudiet er fantastisk indholdsrigt, og en naturlig udvidelse af genren, men forvent ikke, at kunne gå direkte i studiet og indspille dine egne kreationer. Sådan noget kræver stadig voldsom disciplin, eller tidligere erfaring med lignende programmer.
Lysten til fornyelse er også smittet af på opbygningen af hovedspillet, og derfor spiller man nu koncerter af forskellige længder, i stedet for blot at følge en liste på et stykke papir. Systemet virker mere naturligt, og man ved hele tiden, hvilke sange, man har at se frem til, i jagten på penge, sponsorer og berømmelse. Faktisk var mit eneste problem, at udvikleren synes, at jeg skulle drilles som fan af bandet Tool. Således låste jeg meget tidlig op for koncerten, men kunne først få lov at spille den, da jeg havde skrabet 8000 dollars sammen.
Tilføjelsen af Tool er for mig, den ubestridte kronjuvel i det nye soundtrack, der dog overbeviser med større bands og meget stærkere sange end tidligere. Grupper som Nirvana, R.E.M., The Doors, Korn, Dream Theater og Van Halen udfylder et stort hul efterladt af de tidligere spil, men enkeltkunstnere som Michael Jackson, Willie Nelson og Jimi Hendrix fungerer som toppen af kransekagen. Ærgerligt er det dog, at lydkvaliteten ikke kan måle sig med Rock Band, og dit lydsystem aldrig får lov til at spille med kræfterne.
Inden du stormer mod den nærmest spilbutik med pengene i hånden, er der dog lige et par enkelte ridser i pladen, som du bør tage højde for. Først og fremmest bør alle, der allerede har investeret i Rock Band, tænke sig om en ekstra gang, inden man smider pengene efter det her. En ting er at man muligvis allerede har trommesættet, mikrofonen og plastikguitarer af bedre kvalitet liggende, men en anden er, at man på nær lydstudiet, næsten vil have spillet Guitar Hero World Tour før. Opbygningen er på det nærmeste stjålet fra Harmonixs seneste, og det hele vil grangiveligt føles gammelt og allerede prøvet. En anden ting er grafikken, der knapt har rykket sig en millimeter siden sidst, og efterhånden må have en sløvende effekt på konsollen.
Helt unødvendige virker også de små sendere, som skal smides til konsollen, hvis du har tænkt dig, at spille det på PlayStation 3. Én sender havde været ærgerlig, men at skulle bruge to, for at kunne bruge det trådløse trommesæt og guitar samtidig, virker som noget fra stenalderen. Nej, det skal ikke afholde dig fra at købe spillet, men kunne det ikke have været løst på snedigere vis?
Havde Guitar Hero World Tour ikke fået tilføjet trommer, sang og lydstudie, havde det her været en anmeldelse omhandlende en kedelig efterfølger. I stedet er her tale om en udfordrer til den trone af pigtråd, nittearmbånd og attitude, Rock Band har siddet på siden udgivelsen. Begge fungerer stadig bedst som multiplayeroplevelser, hvor vores version desværre var låst til kun at fungere lokalt, og kan du samle et band, flyder rocken, som var der ingen dag i morgen!
Det, der bør afgøre, hvilket af de to spil, du skal overveje, er derfor, hvorvidt du har tænkt dig at bruge tid på, at lave din egen musik i World Tour, eller om du hellere vil købe dig til flere sange i Rock Bands fantastiske musikbutik.
Mens du gør dig de overvejelser, vil jeg begynde på kampen om, igen at finde plads til det voksende sortiment af instrumenter. Livet som rockstjerne er i sandhed ikke nemt.