Skip to main content
Gamereactor Nyheder All On Board
Nyheder

Gyserstudie skifter kurs og præsenterer VR brætspilsimulator

Sikke en succes, det kunne have været, da Covid-19 var på sit højeste.
Jakob Hansen 13 juli 2022

Den spanske indieudvikler The Game Kitchen er bedst kendt for gyserspillene The Last Door og Blasphemous. Netop derfor virker deres kommende projekt endnu mere bizart, end det ville gøre i forvejen, da der er tale om en VR brætspilsimulator kaldet All On Board.

Spillet kommer til at fungere som en slags platform for virtuelle brætspil. Det vil blive muligt at købe adgang til licenserede brætspil som Black Rose Wars, Istanbul og Rallyman GT. Efterfølgende kan vennerne så spille med, uden selv at skulle købe adgang til det specifikke spil.

Er man mere kreativt anlagt, bliver det også muligt at skabe sine egne virtuelle brætspil og dele dem på platformen.

All On Board udkommer efter planen i 2023 til Meta Quest 2 og SteamVR. Spillets Kickstarter har på under et døgn indsamlet over halvdelen af dens målsætning på 185.362 kroner.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.