Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

H2O Audio Tri 2 Pro

ZtryDar har kastet sig over en lettere bizar arbejdsopgave, men han giver den hele armen.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
H2O Audio Tri 2 Pro
Det nye H2o Pro Tri2 og det er lidt af en oplevelse.

Okay, vi har in-ear, on-ear, near ear, over ear, between ear, nowhere near ear og alt muligt. Der er simpelthen så mange forskellige måder at lave mini højtalere og smække op og rundt omkring øret. Så hvad er der efterhånden at lave. Større drivere, mindre driver, større anti noise cancellation, mindre noise cancellation, pass through, open acoustic og jeg skal simpelthen give dig. Ledninger og ikke ledninger, altså, det næste trådløse headset bliver et lavet med morsekode i røgsignaler. Eller gør det? Hvad nu hvis vi prøver at lave lidt om på det hele?

HQ

Enter bone conduction. Knogle-ledende. Eller. De fleste har ikke rigtig hørt om det før, men det er en teknologi hvor lyden ved vibrationer går igennem knoglerne og ind i øret, fremfor direkte ind i øregangen. Og det er en helt anden oplevelse. Men lad os starte helt fra bunden. Jeg gentager her en flot formulering fra en tidligere anmeldelse her fra Gamereactor, og ikke engang skrevet af mig selv:

"Bone conduction betyder at enhederne først fremmest er ret åbne, altså skal de ikke som sådan ind i ørene, men sidde lige over, altså på venstre side af øreåbningen. Hele enheden vibrerer så, og det er de vibrationer mod dit kranie der skaber lyden"

Dette er en annonce:

Så der er tidligere blevet lavet headsets som det ses i denne artikel, hvor jeg også har hugget forklaringen for Bone conduction fra. Dette er dog en niche, da det jo typisk er svømmere og sportsudøvere det bliver lavet til, og det er ikke alle der bryder sig om netop den specielle følelse det er at få sendt vibrationer igennem dine hovedknogler mens du hører på Avril Lavigne og løber 5 kilometer. En tænkt situation, ja.

På den anden side, så er der helt klart fordelen ved at have den her form for lydoverførsel for du kan høre alt hvad der sker rundt omkring. Øregangen er fuldkommen fri og selv når der er mest drøn på alt hvad der kan trækkes, så kan man stadig høre alt hvad der foregår udenfor og oveni købet fører en forholdsvis normal samtale med dine omgivelser - så normalt det nu kan blive hvis du taler med din 6-årige knægt mens du får pumpet 100% Metallica direkte ind i din pandeskal.

Hvad er så fordelen ved det her fremfor alle andre? Jo først er fremmest er prisen nede i et leje hvor alle andre høredimser også ligger under, og hvor de tidligere anmeldte bone conduction headsets går ud til specifikt enten løbere eller svømmere, så er det her en samlet pakke til alle. Det vil sige du kan betale dig fra det uden at skulle have mange forskellige og du får et premium headset. Den anden ting der er ved det er alle de forhold det kan benyttes under. Der er vibrationer og det skal man helt klart vænne sig til. Men det er en ret special ting at du kan høre alt hvad der foregår omkring dig samtidig med du laver alt muligt andet. Således har jeg gået rundt med dem på kontoret, til familiearrangementer og mens mine børn har stået og råbt af mig - og det er altså en kæmpe fordel at kunne høre

Jeg har afprøvet det med henholdsvis Motorola og en samsung Galaxy, og af en eller anden sag var mikrofonen ikke særlig høj når den var på Motorolaen... jeg har en mistanke om det er mig der har kløjs i det med indstillingerne, men mikrofonen virkede fint på Samsungen, så derfor konkluderer jeg der ikke er noget at brokke sig over der. Den er dog stadig lav og har ikke anti noise cancellation. Men musikken spiller max.

Dette er en annonce:
H2O Audio Tri 2 Pro
Gaming next level.

Og så kommer vi til det, som jeg faktisk primært bruger det til nu. Ja, jeg har været ude og svømme med dem, og med den interne playliste så er det genialt fordi jeg mister aldrig bluetooth forbindelse da jeg ikke er afhængig af den. Men. Jeg satte den op sammen med en EPOS B20 bordmikrofon, og forbandt med Bluetooth til Computeren, samtidig med jeg brugte et Acezone A-Rise til computerlyd. Virkningen er fantastisk. Al kommunikation går direkte og flydende og det påvirker på ingen måde min oplevelse af computerlyden. Det føles (og er jo egentlig også) som om de to lyde bliver adskilt fordi de kommer ind ad to kanaler.
Samtidig gør det også kommunikationen mindre besværgelig fordi det er for sig selv. Og jeg har også benyttet det med telefonen tilkoblet til H2o hvilket tilsvarende giver en separation.Jeg har været nødt til at sætte en ekstern mikrofon til fordi A-spire dækker for H2o egen mikrofon, da headsettet ikke ligefrem er lavet til dette. Jeg forestiller mig engang der måske kan være enten en headset fabrikant der bygger det direkte ind i f.eks. et Acezone headset eller noget der er i tilsvarende kvalitet, så man kan bruge mikrofonen på den måde.

H2O Audio Tri 2 Pro
Først på med H2o...
H2O Audio Tri 2 Pro
...Og så AceZone Aspire over

Og det er så her vi er: H2o Pro Tri er et fremragende headset, der virkelig bringer både kvalitet, komfort og til sin vis innovation til bordet for en yderst rimelig pris. Dens nærmeste konkurrent er i min optik Shockz Openrun Pro, men med en nærmest dobbelt pris, får man helt sikkert så meget mere for pengene, at f.eks. investeringen til en ekstern mikrofon let er til at overse. En lille ulempe er man skal købe opladningstasken separat, men det kan man nu godt leve uden, da det her headset kommer med sin egen taske, der er let og elegant, men uden opladning i.

Og hvis du så vælger at være en innovativ gamer, så er det her simpelthen noget man bliver nødt til at prøve: H2o headset, ekstern mikrofon og så et state of the art Gaming headset. Alle har prøvet at spille med in-ears og headset uden over. Det her føles for mit vedkommende som next level.

Det korte af det lange er bone conduction teknologi er nu så langt fremme vi kan med lethed benytte den i dagligdagen. Det giver en fordel ved at få lyden ind ved vibrationer, men det kræver tilvænning. Og det er muligvis ikke for alle, fordi det er en speciel fornemmelse. Men fordelen ved at kunne have f.eks. to headsets på der ikke forstyrrer hinanden er ret massive hvis man laver det i gaming sammenhæng, og i enhver sammenhæng hvor man kunne ønske sig to separate kanaler med lyd, der kan sammenfattes i dit øre. Og når kvaliteten så ligger så højt samtidig med prisen er ca. på linje med en standard retur billet mellem Århus og København med DSB så synes jeg helt klart det er noget der er værd at prøve. De nærmeste konkurrenter nærmer sig ikke den kvalitet eller durabilitet eller for den sags skyld vandtæthed som der er i denne. Mikrofon kvaliteten kunne være bedre, men til gengæld er den indbyggede MP3 afspiller så herre nice. Dette headset er til at høre ting på mens du dyrker sport - uanset hvilken sport.

Hvis mikrofonen var superb og carrying case var indbygget i prisen, så ville dette være 10 ud af 10, men til gengæld er alt andet gearet op til max, så helt klart et solidt 9/10. Det er simpelthen noget der skal prøves!

H2O Audio Tri 2 Pro
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold