Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Hackere påstår at have besejret Nintendo Switch

Hver eneste gang der bliver udgivet ny hardware i spilbranchen, så flokkes forbrugerne naturligvis om den nye maskine, men for hackere er det kapløb om præcis hvor mange kræfter og hvor meget tid det…
Magnus Groth-Andersen 8 januar 2018

Hver eneste gang der bliver udgivet ny hardware i spilbranchen, så flokkes forbrugerne naturligvis om den nye maskine, men for hackere er det kapløb om præcis hvor mange kræfter og hvor meget tid det vil tage at "jailbreake" enheden, altså at besejre de sikkerhedsforanstaltninger maskinen besidder. Nintendo Switch udkom i marts 2017 og har holdt stand længe, men nu tyder det på at hackerne har fundet en vej ind.

Det er hacker-holdet Team-Xecuter der har afsløret at de har besejret konsollen via en kort video på Youtube. Videoen fortæller samtidig, at de har i sinde at udgive værktøjerne, så forbrugerne selv kan passere sikkerhedsforanstaltningerne, en gang i løbet af foråret.

Disse værktøjer skulle, traditionen tro, gøre at konsollen kan køre alskens software, men garantien ryger selvfølgelig ud af vinduet.

Hvad synes du om jailbreaking?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.