Hades II udkom på Nintendo Switch, Nintendo Switch 2 og PC i efteråret sidste år og det blev virkelig godt modtaget og endte med at blive et af 2025's absolut højest ratede spil af alle. Nu er spillet så endelig kommet til Xbox Series X/S og PlayStation 5 og det er også tilgængelig via Game Pass Ultimate og Premium.
Du kan se den nye trailer nedenfor og efter du har gjort det, kan du lige samle op på vores anmeldelse af Hades II, hvor Magnus gav det et flot 9-tal og blandt andet skrev: "Hades II er en genistreg, hvor kun enkelte bittesmå afbalanceringer rammer forbi bullseye, i hvad der ellers er en sylespids omgang mesterligt design."