
Vi har ventet på Half-Life 3 afsløringen i mange, mange år, og vi har sågar tidligere fået en bekræftelse af at den originale plan for spillet blev lagt ned af Valve. Men alt begynder nu for alvor at pege i retning af at det her spil er på vej, og at vi kommer til at se det før snarere end senere.
Disse rygter blev tilsyneladende semi-bekræftet af stemmeskuespilleren bag den ikoniske G-Man, der udgav en kryptisk teaser omkring nytår. Men nu synes fans at der er mere definitive beviser på spillets eksistens.
Valve-fans ovre på Reddit (via Eurogamer) har gravet i Steam-kildefilerne og fundet to spil udviklet af Valve, Deadlock og et usynligt et.
Det betyder at det snart bliver aktivt på Steam, muligvis i forbindelse med en formel afsløring, og siden vi ikke kender til nogen andre aktive projekter fra Valve, så synes det relativt oplagt.
Det er næsten farligt at kalde den "sikker", men der er efterhånden meget røg, synes du ikke?