I går aftes blev Half-Life: Alyx endelig afsløret, og efter mange, mange års ventetid fortsætter Valve endelig historien, dog med en prequel der kun er tilgængelig igennem PC-baserede headsets. Men hvis man skulle overveje at investere i spillet til marts, hvor langt er det så?
Som IGN skriver, så skal man faktisk forvente en spillelængde på omtrent samme tid som Half-Life 2, altså er der ikke sparet på indhold bare fordi det er i VR.
"This isn't a spinoff or a side story, or anything of the sort. It's a full-scale campaign - repeated playtest results indicate it's about the same length as Half-Life 2," siger programmør Robin Walker om spillet.
Man ville dog kunne argumentere for at der faktisk er tale om en "side story", da spillet ikke fører hovedplottet med Gordon Freeman videre. Du kan se den første trailer herunder. Glæder du dig?