Halo 2

<img src="http://www.gamereactor.dk/grtv/grtv_logo.jpg" border="0" >Halo2 releasefest

Det var med pomp og pragt at Halo blæste sig ind i FPS-scenens absolutte top. Et smukt dirigeret stykke science fiction, som udfoldede sine ynder i et fascinerende univers. Det hele var orkestreret til en højere enhed, som fik nakkehårene til at sitre. Den fabelagtige fysik, den veldrejede kontrol, den smukke musik og ikke mindst den forrygende grafik, som viste hvad vores nyerhvervede konsol gemte under den sorte overflade. Det skal ikke være en hemmelighed at undertegnet er store fan af det første spil, og jeg har ventet med tilbageholdt åndedræt på, at en opfølger skulle finde vej. nu har jeg så i fællesskab med selveste Chefen skudt, gispet og grinet mig vej igennem en oplevelse, som på mange niveauer definerer hvad digital underholdning drejer sig om. Halo 2 er den efterfølger alle har sukket efter - enkelte småfejl formår ikke at trække ned i et overordnet sublimt stykke spilhistorie.

Bungie har holdt kortene tæt til kroppen i denne omgang - især når det drejer sig om historiens forløb. Det viser sig hurtigt at vi kommer på et stormløb igennem en endnu mere udviklet verden, som viser helt nye intriger og facetter. Historien i det første Halo var god, men på mange områder relativt ordinær. Halo 2 bygger ud i alle niveauer, og vi ender ud med en langt mere tilfredsstillende oplevelse. Der er interne uroligheder hos sammenslutningen af de mange racer hos The Covenant, og den ledende Elite i slaget ved Halo må stå til ansvar for det uheldige resultat. I mellemtiden er Master Chief kommet tilbage til jorden, hvor den resterende del af den menneskelige flåde har samlet sig for at forsvare deres vigtigste battalion: jorden. Vi træder ind i begivenhederne, hvor en mindre gruppe Covenant afbryder en ellers igangværende festivitas for vor grønne helt.

Som det bemærkes fra den første cut-scene, spiller The Covenant en mere betydelig rolle for historien denne gang, så Bungie har givet dem alle lektioner i engelsk. Undervejs i spillet kommer du endda til at spillet på en anden måde, som ikke ændrer gameplayet decideret, men i stedet fortæller historien fra en anden vinkel. Selv om slutningen binder disse sideløbende forløb sammen på en meningsfuld måde, så kunne vi godt have ønsket en større forskel i styringen, men det er tydeligt at Bungie ikke har ønsket at ødelægge det generelle flow i spillet.

Hvis man forventer grafik i samme dur som i den første Halo 2 trailer, så er man sikker på at blive skuffet. Refleksionen i Master Chiefs visir er forsvundet og teksturerne er knapt så skarpe, men alligevel vover jeg at påstå, at Halo 2 er den største grafiske præsentation hidtil på Xbox. Den ekstensive brug af bump-mapping giver karaktererne og banerne masser af detaljer uden overflødigt forbrug af polygoner, og atmosfæren forstærkes af de nye lys og skygger, men det mest imponerende er uden tvivl banernes størrelse. Tårnhøje bygninger og helt enorme områder præger flere af banerne i Halo 2, og med en draw distance, der kan få selv Far Cry til at ryste i bukserne, giver det en helt fantastisk fornemmelse. Den arkitektoniske del er helt i top, men også det tekniske aspekt er beundringsværdigt - med Xboxens sølle 64 Mb RAM taget i betragtning - samt det faktum, at spillet overhovedet ikke gør brug af loadingskærme mellem banerne! Kampene i Halo 2 tages ligeledes til nye højder; i et orgie af eksplosioner, plasmaskud og fartøjer fylder tonsvis af fjender skærmen, men selv i de mest hektiske slag holder frameraten sig oppe på 30 fps. Det viser fænomenalt, hvordan Bungie har udnyttet den intensive brug af bump-maps til at forhøje antallet af objekter.

Selvom det kunne lyde fristende at lave Halo 2 til et rent ragnarok af hektiske kampe fyldt med enorme eksplosioner, så har Bungie alligevel været så snedig at holde balancen, så der stadig er en stor portion af banerne, der foregår til fods. Almindelig kamp med håndvåben har jo stadig sin charme, og med et meget ændret og udvidet arsenal giver Halo 2 masser af guf til hardcore fans. Selv med en balancering af våbnene til nærmest det perfekte, er den helt store forbedring stadig muligheden for at bruge to våben på én gang! Det gælder selvfølgelig kun én-hånds våben, lige på nær plasmasværdet, som sparker røv nok i sig selv, og giver en helt ny og ubeskrivelig fornemmelse.

Skal man være helt ærlig, så føles Halo 2 meget som originalen. Alligevel må man se i øjnene at spillet har gennemgået massive ændringer; banerne er større, flottere og langt mere varierede, våbnene er mere interessante og balancerede, fartøjerne er vokset i størrelse, kan smadres og bruges meget mere, samtidig med at den kunstige intelligens slår alle rekorder, når både venner og fjender virkelig kommunikerer sammen og giver ordrer. Derfor er det blot imponerende at Bungie har været i stand til at beholde denne unikke følelse, og det skal de have al ros for. De har udjævnet Halos problemer og skabt en efterfølger, der er mere end værdig.

Historien har været et vigtigt spørgsmål i afgørelsen af Halo 2’s kvalitet, og den har også været det absolut vigtigste punkt for Bungie. Med endnu bedre cinematiske sekvenser og skræddersyet musik i højklasse, har henholdsvis Joseph Staten og Marty O’Donnell gjort deres del for at holde stemningen i gang. Men hvad med indholdet? Selvom slutningen både vil medbringe glæde og skuffelse, så kan der ikke herske tvivl om, at Halo 2 byder på en intens, medrivende og flot fortalt historie, som sagtens kunne forvandles til en film - og det kan man alligevel kun sige om de færreste spil.

Foruden den tilbagevendende co-op-del, der desværre stadig forbliver på én skærm, så er Halo 2’s multiplayer nu gået på Xbox Live, stadig med "blot" 16 spillere, men eftersom de færreste har spillet mod så mange i Halo, så er og bliver det rigeligt i de meget flotte og intense baner. Med et udvalg på 11, hvor to af dem er nye versioner af Halo’s Blood Gulch og Battle Creek, er der rigeligt at gå i krig med. Men vi har selvfølgelig hele tiden i baghovedet, at vi kun har set toppen af isbjerget: flere ting venter på Xbox Live - og det gør vi også!

Halo 2 er alt, hvad vi kunne vente os fra en efterfølger til et af de bedste spil nogensinde. Det er klart at vi ikke vælter bagover på stolen af bar overraskelse som med originalen, for de færreste regnede med at Halo var et engangsknald fra Bungie. Blot det faktum at de har været i stand til at gøre så meget nyt uden at ødelægge den magi, der gjorde Halo så evigt sjovt, er en flot præstation i sig selv, men vi tør alligevel vove at påstå, at Halo 2 helt igennem er et bedre spil. En urimelig sammenligning taget i betragtning af, at originalen blev lavet indenfor et år, men nu har Bungie fået al den tid, de behøver, og de har bestemt ikke spildt et sekund. Er man pernitten vil man altid kunne klandre enkelte områder, men man kommer ikke udenom at dette er sublim underholdning, som sætter standarden på alle de områder det betræder.

Anbefalet alder: 16+ ifølge PEGI