Skip to main content
Gamereactor Nyheder Halo 2
Nyheder

Halo 2 opdateres og rettes til

Hvis du endnu ikke har været på Xbox Live og nærmere betegnet inde og spille Halo 2, så har du sikkert ikke opdaget at spillet har fået et patch og en opgradering. Det er…
Rasmus Berg 19 april 2005

Hvis du endnu ikke har været på Xbox Live og nærmere betegnet inde og spille Halo 2, så har du sikkert ikke opdaget at spillet har fået et patch og en opgradering. Det er et ret omfattende patch, der uden tvivl vil ændre en del på taktikken for mange spillere og den måde banerne tackles på.

Først og fremmest har Bungie, i den udstrækning det har været muligt, støvsuget spillet for snyd og bedrag samt rettet op på de fejl som spillere verden over har opdaget under intensivt spilleri. Holdet har også ændret på flagene og deres evne til at blive kastet hen til væggene for derefter at blive samlet op på den anden side af en anden spiller. Det samme gælder muligheden for at smide flag gennem teleportere osv.

Bungie har også kigget på dual wielding problematikken og den effekt som granaterne i dag har. Her vil holdet give granaterne ekstra kraft så de ikke bare er en tynd distraktion, men reelt er dødbringende, hvis de bruges rigtig. Visse af våbnene vil også blive balanceret bedre således at dual wielding er effektivt med flere forskellige kombinationer af våben.

Du kan hente updaten over Xbox Live.

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.